Forskønnelsen_1913

et Par Tusinde Mand, og Dagen ef­ ter begyndte han Angrebet. En Ska­ re paa 300 smaalandske Ryttere naa­ ede som Fortrop helt ind under Uden­ værkerne foran Byen. Da aabnedes pludselig Amagerport, og ud drø­ nede Ahlefeldts og Gyldenløves Ryt­ tere med Kong Frederik selv i Spid­ sen, kastede Smaalændingerne til­ bage, jog videre mod Hollænderby- ne, hvor en Brigade Fodfolk og fire

blev større og større, blev det i stigen­ de Grad nødvendigt for Svenskekon­ gen af faa Amager i sin Magt. Ti Kø­ benhavn skulde bringes mellem dob­ belt Ild og tvinges til Fald, inden Hol­ lænderne kom med Hjælpetropper og Proviant. Samtidig med, at de svenske Trop­ per Natten til 8. Oktober 1658 ved et voldsomt Angreb kastede vore Folk ud af Værkerne paa den anden Side

Graven foran Helmers Bastion, gik Carl Gustav i Land ved Dragør, split­ tede Bønderne og satte sig fast i Skan­ sen for derfra at rykke frem mod Chri- stianshavns Vold. At Kongen selv le­ dede Angrebet her, viser, hvilken Be­ tydning han tillagde det. Naar hanselv trængte frem mod Amagerport, og hans bedste Generaler samtidig løb Storm mod Helmers Bastion, som de var umiddelbart inde under, maatte Kobenhavn falde. Men Carl Gustav naaede ikke ind foran Christianshavns Vold. I Løbet af 8.—9. Oktober havde han udskibet

Kompagnier Ryttere hurtig blev tvun­ get til Flugt og jaget tilbage til Dragør. Der stod Kong Carl Gustav selv og den berømteWrangel med Hovedstyrken, men ej heller herformaaedeSvensken at holde Stand, og selv Carl Gustav maatte takke sin Hests hurtige Ben for, at han ikke blev taget til Fange af Frederik IITs General-Adjutant Mik­ kel Skov. København var reddet for denne Gang. Men fra Christianshavns Vold saa man ikke længer ud over det frugt­ bare Amagerland, men overen rygen­ de Askedynge. Ti Sundbyerne var

68