Forskønnelsen_1913
Gang svigtede Isen den svenske Hær, som den hidtil til Danmarks Skade havde været saa trofast en Ven. For troppen, Ryttere og Stormbro og Fod folk forsvandt i Vandet under dens graa Dække. Resten naaede ind un der Land og forsøgte tre Gange at ta ge Volden fra Skarpenort til Elefan tens Bastion med Storm. Men Fuchs var paa sin Post; hver Gang blev Stor men slaaet tilbage. I sin Rapport over
ven af Homburg og henved 20 Ryttere skudt. Da saa jeg, hvor GeneralFuchs satte iblandt dem med de store Styk ker.« Natten mellem 9. og 10. Februar for søgte Carl Gustav at trænge ad Isen ind mellem den lille Fregat »Højen hald« og en Pram, Svinetruget kaldet af Svenskerne, som sammen med et Orlogsskib i Mundingen af Christians- havns sydlige Kanal, ved »Skarpen-
Slaget siger han kort og godt: »Sven sken havde selv ta get sin Ligskjorte med.« Den toaarige Be lejring med de mange Gange gen tagne Angreb hav de aabenbaret de store Mangler ved Københavns Be fæstning. MedChri- stian IV’s store Ud videlse af Byens Havn ud til Told boden og med Fre derik IIFsefter Kri gen paabegyndte Opfyldning af Fre- deriksholms-Kvar- teret var Christi- anshavns Befæst ning ikke i Stand
Christianshavns Voldgrav set fra Ravelinen.
til at yde Byen nogen virkelig Beskyt telse. Frederik III lod i sine sidste Aar ved Niels Rosenkrans Sydfronten af Christianshavns Befæstning, der tid ligere havde sluttet af med Skarpenort paa nuv. Tyske Plads lige over for Tøj huset, flytte ud mod Vest. Den tidlige re Halvbastion ved Dronningensgade blev nu gjort til en Helbastion, yderst ved Vandet, lige over for Mundingen af Frederiksholms Kanal afsluttedes Volden med KalvebodBastion, ogmel- lem denne og Pantheren blev der lagt en ny, Enhorns Bastion. En smal Træ bro, kun farbar for Fodgængere og Militære, blev ført herfra over Vandet til Rysenstens Bastion, der afsluttede Vestervold paa Københavnssiden. Men den langt større Del af Arbej det, Anlæget af Christianshavns Vold paa Rævshalen, blev først foretaget under Christian V. »9. Maj 1685 blev
ort«,skuldeforsvareAdgangentil Hav nen. Ved Angrebet paa Prammen, der laa nærmest Bryghuset, blev der stuk ket Ild i Hytterne paa dens Dæk, og ved det stærke Lys lykkedesdetFuchs fraSkarpenort og fra Kurtinen ogPan- therens Bastion at tildænge de frem- rykkendeSvenskere.saaalFremtræn- gen var umulig. I selve Hovedstormen Natten efter havde ChristianshavnsVold den Ære at blive angrebet af Svenskekongens særlig betroede MandClaesThott med en stor Styrke Ryttere og Fodfolk. Han gik frem over Isen »som til en Bryl lupsfest« med Trommer og klingende Spil. De prægtigste Heste fra hans egen Stald trak den kunstige Bro. som skul de skydes frem over mulige Vaager og over Stadsgraven, og som var saa bred. at 3 Ryttere kunde ride over den ved Siden af hinanden. Men for første 70
Made with FlippingBook