Forskønnelsen_1913

Komiteen virkede kun ved Henven­ delser til Magistraten eller andre Au­ toriteter, men traadte aldrig frem for den store Offentlighed, hvad der se­ nere blev fremhævet som en Grund- fejl ved hele Planen og en af Aarsa- gerne til, at der kun naaedes faa og smaa Resultater, Til at begynde med tog den nye For­ ening dog kraftigt fat. Dens første Skrivelse til Magistraten er af 13. Jan. 1842, og paa denne Dag indsendte den hele tre Forslag til Forskønnelse af Byen. De omhandlede Anlæget paa Kongens Nytorv, Træplantning langs Kanalerne og Beplantning af Stadens Grunde uden for Portene. Det var alt- saa i alle tre Tilfælde ved Hjælp af grønne Træer, Foreningen havde tænkt at fremme sit Formaal. Forholdene paa Kongens Nytorv havde i mange Aar været en Plage for Magistraten og en Skive for Borger­ skabets Vittigheder. Det kunde næ­ sten se ud, som om Brolægningen af det store Torv var en Opgave, der oversteg Kommunens Kræfter.Et For­ søg, der blev gjort i Frederik VI.s Tid faldt uheldigt ud. Borgmester Schæf- fer, der stod i Spidsen for Brolægnings­ væsenet, havde faaet en Mængde Ma­ teriale slæbt sammen paa Torvet, og her blev det liggende i Aarevis, da det Brolægningsarbejde, man allere­ de havde faaet udført, maatte gøres om igen, og det hele Foretagende der­ ved gik i Staa. I disse Aar kom Tor­ vets gamle Navn, Hallandsaas, igen paa Mode, ligesom de store Stendyn­ ger fik Navnet Schæfferhøj. Men om­ sider blev dog Vanskelighederne over­ vundne, og i 1840—41 blev Torvet bro­ lagt. Statuen midt paa Torvet blev ved denne Lejlighed omgivet af en Ind­ hegning, gennemskaaret af to flisebe­ lagte Spadsereveje iRetning fraØster­ gade til Bredgade. Der var ingen Be­ plantning omkring Statuen, og denne synede temmelig lidt paa den store Plads. Saa var det, den nydannede Forening henvendte sin Opmærksom­ hed paa den og dens Omgivelser. »Det kan ikke nægtes,« skriver den til Ma­ gistraten, »at Kongens Nytorv ved den nye Brolægning og de øvrige Forandringer, det er undergaaet, har vundet betydeligt; men det forekommer undertegnede Forening, at denne store ensformige Plads vilde blive væsentlig

forskønnet, hvis man anvendte det nognc Rum mellem Statuen og den omgivende Indhegning af Stenpiller til et lidet, vel vedligeholdt Have­ anlæg. Træer eller hoje Buske vilde ikke være pas­ sende, da Statuen derved tildels vilde skjules; men en Græsbund med Grupper af smaa Bu­ ske og Blomsterpartier maatte formentligen bli­ ve til en Prydelse for Pladsen. - Buskene maat­ te helst være immergronne, for at vedligeholde et smukt Udseende Vinteren over, og fra For- aarets Komme til sent paa Efteraaret maatte der drages Omsorg for, at der stedse var blom­ strende Planter i dette lille Anlæg, ligesom Græsbunden bestandig maatte holdes ren og frisk. For at Anlæget ikke ved Deling i flere smaa Partier skulde blive smaaligt, burde forment­ ligen ingen Gennemgang tilstedes, men det hele være aflukket ved det fælles Hegn; den ubetydelige Omvej, som dette vilde medføre for Fodgængerne, kan vel næppe komme i Be­ tragtning. hvor der er Sporgsmaal om en For­ skønnelse, der kom alle Byens Indvaanerc til­ gode.« Men allerede i denne første Skrivel­ se saa man Spiren til den Uenighed inden for Foreningen, som senere helt lammede dens Virksomhed og bidrog til dens tidlige Bortgang. O ve rp ræ s i­ denten kunde nemlig ikke være enig med Flertallet, men maatte indgive et Separatvotum: »Da undertegnede Overpræsident Kjerulff under Behandlingen af den Sag, der angik Kon­ gens Nytorvs Brolægning, har udtalt sig imod Beplantningen af den omkring Statuen anbrag­ te aabnc Plads, kan jeg ikke tiltræde ovenstaa- ende Forslag«. Da selve Overpræsidenten og For- ningens Formand saaledes fra første Færd var Modstander af Planen, var det jo temmelig givet, at der ikke vil­ de komme noget ud af den. Det kom­ munale Udvalg, som fik med Sagen at gøre, erklærede sig imod Anlæget. væsentlig fordi man frygtede, at dette ikke vilde kunne fredes, da den Skild­ vagt, der tidligere var posteret ved Statuen, netop i de samme Dage blev inddraget, og man desuden ængstcdcs for, at Vedligeholdelsen af Anlæget skulde kræve uforholdsmæssige Be­ kostninger. — Sagen blev altsaa hen­ lagt, og der hengik endnu en Aarræk- ke, inden der blev plantet Træer paa Kongens Nytorv. Adskillig mere Bryderi forvoldte Forslaget om Træplantning langs Kanalerne. Herom hedder det i For­ eningens Andragende: I de fleste belgiske og hollandske Byer og i mange af de Byer i Tyskland og Frankrig, der gennemstrømmes af Vande, finder man Træer 59