Forskønnelsen_1913

disse«. I en senere Artikel omhandle­ de Prof. Clausen den »Udskæmmelse og Besudling«, som Hovedstaden var Genstand for. »Dersom ikke enhver straks veed at sige sig, hvortil disse Ord sigte, da vil jeg engang bede med opmærksomt Øje at foretage en Van­ dring igennem Byen: at begynde med at tage Porten til den kongelige Resi­ densstad udenfra i Øjesyn, derfra at lægge Vejen forbi Raadhuset, gennem det kongelige Slots Buegange, langs Slottet, der hvor ingen Skildvagter ere posterede, at gaa omkring Theater- bygningen, forbi Charlottenborg, det Moltkeske Palais og de tilstødende Bygninger paa det nye Asphalt-For- tov, dernæst at tage Vejen tilbage for­ bi Trinitatis Kirke, rundt om Frue Kirke og langs Universitets-Bygnin­ gen. Alle disse Steder og saa godt som alle offentlige Bygninger, forsaavidt som de ere tilgængelige, vil man finde benyttede som lige saa mange K loak ­ ker. Der hører den hele dybe danske Resignation til at finde sig i al denne Væmmelighed; men man tænke sig engang den Virkning, dette Uvæsen maa have med Hensyn til den almin­ delige Følelse for Velanstændighed og Renlighed. Om nogenTid vil man næp­ pe finde det troligt, at selve Indkørse­ len ved Kolonnaden til de kongelige Palæer paa Amalienborg, dengang Kongens og Dronningens Bolig, har været anvist Livvagtens Mandskab til Kommoditet, som paa den ugener­ teste Maade fremviste dette Skue til hver Time paa Dagen for Ud- og Ind­ passerende; alligevel er det ganske faa Aar siden, at dette Arrangement er blevet forandret.« Clausens Artikler vakte almindelig Opmærksomhed, og efter den førstes Fremkomst blev Komiteen til Hoved­ stadens Forskønnelse dannet. Den be­ stod kun af faa Medlemmer: Over­ præsident Kjerulff, Borgerrepræsen­ tationens Formand L. N. Hvidt, Che­ fen for Ingeniørkorpset v. Prangen, Professorerne Clausen, Hetschog Joh. Fr. Schouw samt Pastor, senere Bi­ skop. Stenersen Gad. Siden hen træf­ fes som Medlemmer af Komiteen Oberstlieutenant Quaade, Rentekam­ merdeputeret, senere Stiftamtmand og Indenrigsminister, Unsgaard og Forfatteren Just Mathias Thiele. —

Stil, som det findes i mangen tysk Landstad af ringeste Rang, og Vold­ bakken selv er belemret med et Sprøj­ tehus og en tilhørende Hyttebygning, der tilbyder rigelig benyttede Kroge for al Uhumskhed. Den smukke store Plads til Højre (Halmtorvet) ligger for en stor Del ubrolagt hen som et rent Uføre, men desto vindskibeligere be­ nyttet; den bruges som Gemmested for gamle Arbejdsvogne, henstillede i Rader, og ved Solskinsvejr i Sommer­ tid ses Skørter og Lagener, ophæng­ te paa Tørresnore, at flagre for Vin­ den. Fra afvigte Aar af paraderer til­ lige en Vejerbod for Hø og Halm for­ rest paa Pladsen, maaske for at hjæl­ pe til at skjule noget af alt dette lidet sømmelige«. Kommer man til Hoved­ staden fra Søsiden, er Indtrykket ikke bedre: Landsætningen foregaar ved en Hønsetrappe, ikke meget bekvem­ mere end Falderebstrappen paa et Skib, og det første, der modtager den Indtrædende ved Toldbodens Jern­ port, er et lavt, skrøbeligt og lappet Plankeværks-Skur, hvor gamle Baade findes henlagte; dernæst kommer Brokkensbod »og en Række af falde­ færdige, smudsige Træboder, som vil­ de skæmme Landingspladsen i den ringeste Købstad; de fortjene at af­ tegnes, førend de falde sammen, som et historisk Kuriositets-Bilag til en til­ kommende Beskrivelse af Køben­ havn«. Lidt længere fremme træffes Set. Annæ-Plads, der ved sin Beliggen­ hed kunde væreen Pryd for Byen, men nu er »fordømt til Stenhuggerplads med nærmest Prospekt til en Slagter­ bod, der træder frem som om den var et offentligt Monument«. — Til Stran­ den har man intetsteds Adgang: langs Kallebodstrand spærrer Tømmer­ pladserne, langs Sundet Classens Ha­ ve. Adgangen til Langelinie er lagt i Skat og til Kastelsvolden helt forbudt; Fælledernes uendelige Øde danner den kedsommeligste Indfatning om Hovedstaden, og man maa valfarte en Mil bort fra Byen. før man i Skyg­ gen af et Træ kan glæde sig over Øre­ sundets Skønhed. Saaledes er Byen vanrøgtet og for­ somt overalt; men »Skønheden i det offentlige Liv har sin Ret, og den er en Magt iblandt andre Magter, som fuldtud fortjener at dele Hylding med 58