Forskønnelsen_1913

DEN FØRSTE FORSKØNNELSESFORENING I KØBENHAVN A f Dr. VILLADS H VIS vor smukke By trænger til en Forskønnelsesforening nu,

CHRISTENSEN Ugeskriftet »Dansk Folkeblad« i 1841 og 1843; thi det var disse Artikler, som blev den nærmeste Anledning til at den første Komité »til Forskønnelse af Hovedstaden og dens Omgivelser« blev dannet. Paa en Udenlandsrejse, der varede i halvtredie Aar, og som han selv betegner som et Hovedpunkt i hans aandelige Frigørelses- og Ud­ viklingshistorie, havde Clausen bl. a. ogsaa haft Lejlighed til at sammenlig­ ne København med andre store Stæ- der iEuropa, og Sammenligningen var ingenlunde falden ud til Københavns Fordel. »Det er blevet til et Mundheld, skri­ verhan, attaleom Københavns Skøn­ hed; men hvad dermed egentlig for- staas, er ikke ret klart. Det er ikke den maleriske Beliggenhed, ej heller den kunstneriske Udsmykning, der kan tænkes paa; thi Byen mangler begge Dele. Der er saa godt som ingen hi­ storiske Mindesmærker, og de borger­ lige Bygninger præges gennemgaaen- de af en triviel Monotoni. Hvad der udmærker Byen, er en ren og ædel Simpelhed i Former, et lyst og livligt Udtryk i Fysiognomiet, en utvungen Venlighed og tiltrækkende Tækkelig­ hed, enjævn Fordeling af Lys og Skyg­ ge uden stærke Modsætninger. Men netop Egenskaber som disse burde være Genstand for en forskønnende Omhu og Pleje, og til en saadan mær­ ker man lidet eller intet. Eksempler kan nævnes i Flæng; Naar den rejsende fra Frederiks­ berg Bakke har nydt Skuet ud over Byen, derpaa har passeret Friheds­ støtten og de smukke Alleer omkring den, og en Forventning fnaaske der­ ved er vakt om at træffe en lignende Smagfuldhed og Anstand inde i selve Byen — saa er det en stor Skuffelse at naa Indkørselen til V esterport: Det første, hans Øje møder, er »en Vi­ sitationsbod. omtrent lige saa uhyg­ gelig i sit Udvortes, som dens Bestem­ melse er, og et Bomhus, i Tilsnit ikke uligt de saakaldte Oldenborre-Huse for Børn. Inden for Porten er Udsig­ ten tilspærret ved et Vagthus i samme 57

var dette uden Sammenligning i en langt højere Grad Tilfældet for et Par Menneskealdre siden, i det Tidsrum, der ligger før den store Udvikling, som fandt Sted i Halvtredserne i forrige Aarhundrede. 11852 bortfaldt Accisen i Byportene, og ved Demarkationsli­ niens Flytning blev Bymarken uden for Søerne aabnet for Bebyggelse. Ko­ leraen i 1853 gav Stødet til Ombygning af de mest overbefolkede Kvarterer og til Nedrivning af de værste Smuds­ huler i Byen. I 1854 kom København i telegrafisk Forbindelse med Ham­ borg, i 1855 med Sverrig og Norge. I 1856 blev Portene nedrevne og Jern­ banen førtes igennem til Korsør med Dampskibsforbindelse derfra til Kiel. I 1857 begyndte Gasværket sin Virk­ somhed. D. 1. Jan. 1858 traadte en ny Kommunalforfatning, den vi endnu lever under, i Kraft, og i 1859 fik Byen sit nye Vandværk. Efter alle disse For­ andringer var det som en helt ny By, , der begyndte sin Tilværelse ved De­ cenniets Udløb. Men i Fyrrerne var vor Hovedstad endnu det gamle KongensKøbenhavn. Voldene spærrede den inde til alle Si­ der, Grundene var overbebyggede og Husene overbefolkede, Gaderne snævrere end nu og slet brolagte. Ren­ ligheden var meget mangelfuld; Spil­ devandet flød gennem Gaderne i aab- ne Rendestene, Skraldevognene ind­ fandt sig kun to Gange om Ugen, og de store Latringruber i Gaardene ud­ sendte en fæl Stank. Vandet i de halv- raadne Trærender var ofte udrikke­ ligt, og de søvnige Tranlamper tænd­ tes kun de Nætter, da man ikke kun­ de vente Maaneskin. Smuds og Uren­ lighed var der nok af, men Lys og frisk Luft var sjældne Varer, og By­ ens Sundhedstilstand lod meget tilba­ ge at ønske. Blandt de talrige Vidnesbyrd om Hovedstadens Urenlighed og forsøm­ te Ydre i disse Aar er der særlig Grund til at fremdrage nogle Artikler af Pro­ fessor H. N. Clausen, som han skrev i III Aarg. 1913. Nr. 5