Forskønnelsen_1913

faar en Kunstskov af den Art. af hvil­ ken Nordsjælland har Tusinder af Hektarer«, foreslaar han at udskyde Tidspunktet for denne radikale Ope­ ration saa længe som muligt. Men Tidspunktet er »ikke meget fjernt«, eller med rene Ord, om 20— 30 Aar bør Hovedparten af Dyreha­ ven raseres, plantes og saas fra nyt, og saa maa man vente et Aarhundre- de paa at faa en ganske almindelig Skov, der langtfra kan maale sig med den Dyrehave, vi kender. Det er ly­ stelige Udsigter. Kammerherre Mül­ ler ser godt, at mange Træer kunde bevares længere, og at det skæbne­ svangre Tidspunkt derved kunde ud­ skydes; men det bør ikke ske. Hvis raadne Grene skæres af Træerne, og Saaret tjæres for at hindre Raad og Svampe i at trænge ind i Stammen, er dette at »frisere den gamle Pan«, der residerer i Skoven. Dette er selv­ følgelig et Synspunkt, der godt kan skrives en Spalte Lyrik paa, men som i Virkeligheden er meget lidt paa sin Plads. Skulde det ikke kunne lade sig gøre at afsave en Gren og tjære et Saar uden at berøve Skoven dens Poe­ si? og er det f. Eks. ikke et langt vold­ sommere Indgreb i »Naturskovens« Karakter, at indespærre saa mange Dyr, Køer og Heste, deri, at al natur­ lig Opvækst er udelukket? Hvad sj- ger mon Pan til den Behandling? Hvad skulde der være i Vejen for at plante enkelte Træer, hvor der savnes etTræ ? Hvorfor skulde man ikke andre Ste­ der i Skoven kunne plante paa lignen­ de Maade som de smaa Tjørnekrat med unge Ege, der efter Landskabs­ gartner Flindts Anvisning er plantet ved Eremitagen, og hvordan mener Kammerherre Müller i det hele taget gamle Parker vedligeholdes og for­ nyes? Jeg har da endnu aldrig set en Park eller Lystskov hverken her eller i Udlandet, der fik Lov at skøtte sig selv, til den blev affældig for derefter at blive ryddet og erstattet af Op­ vækst. Hvad skulde der være i Vejen for i en Aarrække at spærre Dyrene — og ikke Folk — ude fra større Styk­ ker Skov, for der at foretage mere omfattende Plantearbejder, og hvor­ for kunne der ikke nu ligesom i de Aar, da Landskabsgartner Rothe le­ dede Arbejdet derude, plantes stør

staar nøgen, og man ser tydelig, hvor­ ledes de unge Bøge slutter Kreds om Kæmpen, hvorledes de allerede har kvalt de nedre Hovedgrene, og en­ hver, der kender disse Træers Livs­ betingelser, kan se, at denne Eg i Lø­ bet af faa Aar vil være reduceret til en stakkels Invalid som de fleste af Egene i Charlottenlund. Saadan staar der hundredevis af Ege i Jægersborg Dyrehave, som paa den mest oprørende Maade bliver mishandlet til døde. Hvad nytter det saa, at Aanden i Indstillingerne er saa­ dan eller saadan, og hvad nytter Kam­ merherre Müllers smukke Ord om de gamle Træers betagende Pragt og ma­ jestætiske Skønhed? At Kammerherre Müller ikke kan se den Vanrøgt, Skoven har været udsat for, var allerede tilstrækkelig kendt fra tidligere; det interessante i Kammerherrens sidste Indlæg i den­ ne Sag er hans Betragtninger angaa­ ende Dyrehavens F rem tid . Naar man har læst disse Betragtninger, læg­ ger man Heftet til Side opfyldt af Glæ­ de over den Skat, vi ejer i denne Skov, men samtidig med et Lettelsens Suk ved Tanken om, at Skovens Styrelse ikke længere er i Hænderne paa den Mand, der kun vidste et Raad: at sidde med Hænderne i Skødet, glæde sig over »Oldingealderens Skønhed« og lade Eftertiden om at plante en ny Skov, naar den, vi nu har, er død. I Begyndelsen af Firserne blev der, skriver Kammerherren, planlagt for­ skellige mindre Indelukker, hvor de gamle Træer blev hugget bort og er­ stattet med ny Opvækst. Vi kender alle disse Indelukker, der allerede nu har staaet længe nok uden tilstrække­ lig Udhugning, og jeg for min Part kan ikke indse, at der er noget at klage paa deres Vækst, selv om der i Be­ gyndelsen har været nogen Vanske­ lighed med Mus o. 1. Kammerherre Müller er imidlertid kommen til det Resultat, at dette ikke er Vejen, men at der maa anvendes »Indhegning af hele Skovpartier med omfattende Hugster baade af affældige og leve­ dygtige Træer«, og da Resultatet af denne sidste Fremgangsmaade bliver, at »man ofrer en ærværdig, majestæ­ tisk Naturskov, som ikke har noget Sidestykke i Danmark, og i Stedet 38