Forskønnelsen_1913

kæmpede saa meget imod, har yder­ ligere forværret Skovens Chancer. Det vil jo, lavt liggende som det bli­ ver, og med sit uundgaaelige hoje og hæslige Udsigtstaarn komme til at skæmme flere af Dyrehavens smuk­ keste Udsigter, medens et højtliggen­ de Fort bag Eremitagen ikke tilnær­ melsesvis som dette vilde have lagt sin døde Haand paa Trævæxten eller misprydet Terrainet. I Overvejelserne angaaende Dyre­ havens Fremtid maa man altsaa i særlig Grad tage Forterne med i Be­ tragtning, idet man kun maa haabe paa, at Militæret vil vise Skoven det mest mulige Hensyn, og at Forstvæ­ senet og den kommende Skovridervil vide at gøre disseHensyn gældende. r4c* D EN tidligere Overførster, Kam­ merherre P. E. Müller fremsatte i andet Nummer af nærværende Tids­ skrift sin Opfattelse af det Stade, fra hvilket det rejste Spørgsmaal efter hans Opfattelse bør betragtes, og sag­ de i denne Artikel mange Ting af Interesse. Forinden Kammerherren gik over til det egentlige Emne, beteg­ nede han væsentlige Dele af min Ar­ tikel i »Forskønnelsens« første Num­ mer som »med et mildt Udtryk mis­ visende«, og hvad jeg deri anførte om Behandlingen af Charlottenlund Skov efter 1904, betegnede han kort som »aldeles urigtigt«. Fra vor tidligere Meningsudveksling og navnlig fra Kammerherre Müllers Replikskifte med Professor Prytz i Berlingske Tidende for 13.—17. og 19. Juni 1907 véd jeg, hvor haabløst det er at drøfte Kendsgerninger med Kam­ merherre Müller og skal derfor ikke indlademigderpaa. Interesserede Læ­ sere beder jeg gaa ud i Charlotten- lund Skov, hvor der i alle Tilfælde endnu for 14 Dage siden laa Snese af omhugne, mægtige Egestammer, fuld­ stændig friske og sunde; Træer, der har staaet derude i mere end 200 Aar. og som kunde have staaet endnu i Aarhundreder, og den opmærksom­ me besøgende vil samtidig kunne se hundredevis af unge Bøge, der vok­ ser op i andre gamle Ege og ødelæg­

Jo mere imidlertid selve Dyrehaven bliver inddraget under Befæstnings­ anlægene, desto mere knytter Inter­ essen sig til det nordlige »Jægersborg Hegn«. Forventelig vil den Del af dette, som ligger Syd for Mølleaaen, i den nærmesteTid blive aabnet. Men hvad kan der ikke ogsaa gøres ud af de store nordligere liggende Stræknin­ ger med deres rige Bevoxninger og store Afvexlinger i Terrainet? Hidtil har de været drevne væsentlig forst­ mæssigt. Tiden er formentlig nu kom­ met til dér at søge skabt landskabe­ lige Skønheder og større Vuer. Hvad Dyrehaven har tabt og vil ta­ be Syd paa, vil den mulig her kunne indvinde! j. w e r n k r . I Landsarkivet paa Frederiksberg findes gamle Skovbrugskort over Charlottenlund Skov fra 1819 og 1827, hvorpaa Bevoksningen er angivet til 63 Tdr. Land Egeskov, 22 Tdr. Land Bøgeskov, 5 Tdr. Land Elleskov og 4 Tdr. Land Naaleskov, og i en Op­ tælling af Skovens Egetræer i 1783, der findes samme Sted, angives der at være 1114 store, gamle Ege, 2405 rank Ege og 5406 Ege af forskellig Vækst. Jeg spørger blot, hvor er al denne Egeskov henne? Og Svaret kan kun blive: Dels hugget og dels øde­ lagt — kvalt af Bøgene. Angaaende Jægersborg Dyrehave citerer Kammerherre Müller Indled­ ningen af en Indstilling om Planen af 1908 for at anskueliggøre disse Planers Aand og anfører »at Grundlaget for, de trufne Bestemmelser var at bevare, hvad bevares kunde af gamle, monu­ mentale Træer«, og Kammerherren tilføjer, at Skovbestyrelsen ogsaa har arbejdet i denne Aand. Men dette er ganske urigtigt. Omstaaende Fotogra­ fi har jeg taget ved Løvspringstid 1911. Det viser en prægtig, livskraftig Eg, der staar paa en fremtrædende Plads tæt ved Fortunen ved Hovedvejen gennem Ermelunden. Bøgene er net­ op i Udspring, medens Egen endnu 37 ger disses Skønhed og Kraft fra Aar til Aar. Dette er et af Resultaterne af »Behandlingen efter 1904«.