Forskønnelsen_1913
re, stammede Træer paa Steder, hvor Smaaplanter ikke vilde kunne faa Fred? Det er selvfølgelig ikke saa lige til at fremsætte en Plan for, hvorledes i Enkeltheder Arbejdet paa Betryggel sen af Dyrehavens Fremtid skal gri bes an, dertil hører et grundigere Stu dium af Spørgsmaalet, end jeg har haft Anledning til at foretage, og jeg ser godt, at Opgaven er alt andet end let at løse; men saa meget er da vist, at den rent forstlige Maade med Afdrivning af Skoven er ganske uforsvar lig-
stærkt ud, men det vilde være »at fare med Ulempe«, idet »Billedet af halv andet Aarhundredes naturlige Samliv mellem Træerne vilde blive forstyr ret«. Rent bortset fra, at der ikke godt kan være Tale om naturligt Samliv, hvor der med faa Aars Mellemrum er hugget ud, saaledes at der nu ikke staar en Hundrededel af de Træer, der var plantet, vilde det være me-
Affældigheden har ganske vist sin særegne Poesi, der ikke uden Nødvendighed maa forstyrres, men lige saa vist som man ikke kan lade et gammelt Slot staa uden Til syn og uden Reparation, for di de gamle Mure, der smuld rer i Vind og Vejr, lægger en egen ærværdig Stemning over Stedet, og fordi det gamle, hullede Kobbertag har en her lig Patina, ligesaa vist er det ganske uforsvarligt at lade en Lystskov gaa sin Undergang i Møde af Skræk for at »fri sere Pan«. Det eneste Stykke af Dyre haven, der efter Kammerher re Müllers Mening ikke i den nærmeste Tid skulde gennem- gaa den ovennævnte radikale Kur, er den saakaldte Klam- penborg Plantage: Stykket til højre for Vejen fra Klampen- borg til Peter Lips Hus, hvor Træbestanden kun er halvan
Eg mellem Boge. Bag Fortunen 1911. ningsløst at have dette store Skov stykke staaende til Illustration af dc 8—10 Træarters indbyrdes Kamp for Tilværelsen, naar dette medfører, at man i Stedet for sundt og frit udvik lede Træer faar en Samling opløbne Stammer med lidt grønt foroven. Gentagne Udhugninger i dette Styk ke Skov med Bibeholdelse navnlig af Ege, der foruden deres praktisk talt ubegrænsede Levedygtighed, har den gode Egenskab ikke at skade Under skoven, vilde endnu kunne skabe et smukt Stykke Skov af Klampenborg Plantage. e . e r s t a d - j ø r g e n s e n 39
det hundrede Aar gammel. Men ikke des mindre er Kammerherre Müllers Plan for denne Del af Skoven ganske den samme som for det øvrige — ingen Ting at gøre. Træerne skal have Lov at kvæle hverandre, og naar de, der sejrer (Bøgene), bliver i den Alder, hvor Alderdommen gør sig gældende, skal formodentlig ogsaa dette Stykke Skov raseres og fornyes. »Efter moderne Anskuelser om Ud hugning og efter landskabsgartnerisk Stræben efter at fremskaffe smukt formede, kronerige og nogenlunde frit stillede Træer« skulde der nu hugges
Made with FlippingBook