Forskønnelsen_1913

ret for Egen, og hvor godt den der­ for har kunnet klare sig i den lange og sejge Kamp med sin Rival: Bøgen. I saa Henseende — altsaa rent forstlig —er Plantagen af stor Interesse, navn­ lig for den, der i Egen ser vort ædleste Træ, Skovens Patricier.

i deres aller bedste Alder. Træerne her staar nu med deres lange grenløse Stammer og smaa Kroner —, de har maaske deres Værd som Brænde og Tømmer, men har slet ikke kunnet udvikle sig i Skønhed og Kraft.

Hvad her er sagt om, at det rettidige Indgreb fra Forst­ væsenets Side er forsømt, gælder ogsaa andre Partier af Dyrehaven, saaledes ikke mindst Fortunens Indeluk­ ker. Jeg ved meget vel, at Forstvæsenet i Kammerher­ rens Tid her saavelsom i v. Langens Plantage har søgt at indhente det forsømte. Kan man imidlertid ikke gaa mere radikalt til Værks: sø­ ge at skabe Lys og Luft, Ud­ viklingsmuligheder for de smukkeste Træer i disse Plantager og rydde væk, hvad der har mindre Værd, saaledes at man for den døende Ulvedals Højsal her kan faa Erstatningen. Men samtidig skulde da rigtignok Skoven kunne mø­ de Fremtiden med store Ny­ plantninger. Og hvor skal disse plantes? Dette er det store og vanskelige Spørgs»- maal. Thi Syd for Eremitageslet­ terne findes ikke mange aab- ne Steder. Disse bør dog ta­ ges ind under Beplantning, og vi maa finde os i, at de af- spærres, indtil Træerne er bievne saa høje, at de kan modstaa Dyrenes Bid. For en Menneskealder tilbage stod man adskillig friere. Uden at skade Virkningen

Eg og Bog i v. Langens Plantage. Man ser, hvor gærne de vil folde sig ud, hvordan de griber enhver Lejlig­ hed til at skyde friske Grene og kaste det styltelignende af sig. Betragt saa­ ledes de Ege og Bøge, der, efter at Kyst­ banen og Rodekrovejen blev anlagt, fik Lys og Luft til den ene Side! Se, hvor de har paaskonnet det! Hvilken Egeskov kunde vi ikke have haft her, om Forstvæsenet iTide hav­ de grebet ind. Det har jo nemlig vist sig, hvor fortrinligJordbunden har væ­ 36

kunde godt den Gang store Dele af Sletterne ved Eremitagen navnlig mod Syd og mod Fortunens Indelukker eller ned mod Taarbæk Kirke — for­ øvrigt ogsaa ved Springforbi og Hjortekær — have været beplantede. Nu kan man mulig af fortifikatoriske Hensyn ikke tænke mere herpaa. Den aabne Slette skal bibeholdes, og for­ ventelig vil denne blive udvidet. Det ulyksalige Haubitsfort Nord forTaar- bæk Kirke, som Taarbæks Befolkning