Forskønnelsen_1913

Han lader S k o v fo g e d ­ egen synge med Oehlen- schlægers gamle Eg: »Min stolte Top har jeg rejst og knejst udover den vide Natur, som omslynger Træernes tætteMur«. Denne gamle Eg havde den hertil fra Tyskland indkaldte Skovrider v. Langen ladet bli­ ve staaende, da han omkring 1765 anlagde Klampenborg- Plantagen. Hans Efterfølgere lod imidlertid Nyplantninger­ ne hensynsløst voxe op om­ kring den. Klemt inde og luk­ ket ude fra Lys og Luft mi­ stede den den ene kraftige Gren efter den anden, og c. 1860 styrtede hele dens kraf­ tige Top ned. 1863 beskriver Vaupell den som havende et Omfang af over 23 Fod. Han beretter, hvorledes den davæ­ rende Skovfoged endelig for­ barmede sig over det gamle Træ ved at rydde op omkring det, saa at Resten af Kronen kunde holde sig frisk og grøn. Allerede da var dog den nedre Del af Stammen hul; Hulnin­

sterer en Plan fra 1885, som ifølge Ind­ stillingen gaar ud paa, »at Grundlaget for de trufne Bestemmelser var at be­ vare, hvad bevares kunde af gamle monumentale Træer. . naar vi ser, hvorledes disse ikke blot har faaet Lov til fuldstændig at skøtte sig selv men endog har været Genstand for en stadig Overlast? Exemplerneherpaa er først og frem­ mest Dyrehavens 3 gamle Kæmpe­ ege: S k o v fo g ed e g en , U lv ed a ls ­ egen og H jo r tek ild eegen , hvis Al­ der Kammerherren ansætter til c. 550 Aar — altsaa Træer, der i alt Fald har oplevet Dronning Margrethe og Kal- marunionens Tid. De hører saaledes til de aller ældste historiske Minder, som vi har i Kjøbenhavn og dens Omegn. »Paafaldende er det, at Dyre­ havens Ege ikke for har tiltrukket sig Opmærksomheden«, sigerVaupell i sin Bog »De danske Skove«, som Kammerherre Müller med Rette frem­ hæver som et klassisk Værk. OgVau- pell har Æren af at have fremdraget og beskrevet disse tre gamle Vetera­ ner. 32

gen benyttedes til Oplagsrum for Tørv. Hvorledes har senere dens Skæbne været? Den gamle Skovfoged — dens gode Fe — er forlængst død; man har her­ efter ladet Træet raadne op. Forstvæ­ senet søgte ikke at læge dets Saar el­ ler at hindre Vand og Frost fra at trænge ind og fuldbyrde Ødelæggel­ sen. Hosstaaende Afbildninger viser dens Udseende 1860 og 1910. Ingen er vel i Tvivl om, at denne sjældne Eg med ganske faa Midler kunde have været bevaret i Aarhundreder — og at man endnu kan komme den til Hjælp. U lved a lsegen , hvis Omkreds og- saa er over 23 Fod, havde 1863 i en Højde af 11 Fod næsten bevaret sin Stammes Førlighed. Vaupell omtaler imidlertid, at dens Krone trykkes af en mægtig kortstammet Bøg— en Bøg, hvis Levealder er for intet at regne med Egens. Har nu Forstvæsenet lyttet til Vau- pells Advarsler? Nej! endnu staarBø­ gen dér og skærer mere og mere ind paa og ødelægger den gamle Eg. H jortek ildeegen nævnerVaupell