Forskønnelsen_1913

Men er dette nu rigtigt? Lad os se Sandheden: Dyrehavens Forfald og Farerne for denne vor herlige Skov, i Øjnene; lad os. for det bliver altfor silde, raabe Vagt i Gevær— thi her er noget at værne om — ; lad os støtte Forstvæsenet, lad os bidrage vort til, at dette faar Midlerne og Paaskønnel- sen, saaat det kan tage det store Op­ rejsningsarbejde op! Saaledes var i alt Fald min Tanke. Og det, som jeg strax har foreslaaet under den Diskussion, som jeg har haft den Ære at være med til at indlede, var dette: lad Dyrehavens Fremtid blive optaget til en sagkyndig og al­ sidig Undersøgelse og Drøftelse — lad der blive lagt en Plan, der ikke blot tager Sigte paa de rent øjeblikkelige Skader, men som bliver et Program paa langt Sigt. Kammerherren anfører ganske vist, hvad jeg selvfølgelig ikke har været ukendt med, at der har været lagt Pla­ ner. Kammerherren oplyser, at saa- danne endog har været givne lige fra 1764 med detaillerede Tegninger og Approbationer af de allerhøjeste Stats­ myndigheder. Endog særlig Sagkyn­ dige har været tilkaldte — saaledes Rothe, Flindt og Elers Koch. Det tyder maaske paa en vis Re- spektløshed: jeg føler mig ikke i mind­ ste Maade imponeret afPlanerne, hvis Ufuldstændigheder — efter Resulta­ terne at dømme — er indlysende. Ej heller kan jeg tænke mig de omtalte Sagkyndiges Navne direkte knyttede til de Anlæg, som tilskrives dem. Jeg tror nok, at Flindt vilde blive forfærdet ved nu at se den nordligste

nogle enkelte fritstaaende Træer og Trægrupper paa Sletten fra ældre Tid. Hvad Værd har den kgl. Resolution af 1843, der foreskriver »at Jægersborg Dyrehave skal behandles som Lyst­ skov: uden at tage Hensyn til at fremvirke den størst mulige Ind­ tægt af Skoven«, naar man dog, for efter Ordre at skabe Indtægter af den­ ne, er gaaet saa langt ned i Niveauet, at man har aabnet den for hele Hor­ der af Heste og Køer, uagtet Forstvæ­ senet meget godt ved, at disse skader Skoven og Vildtbestanden. Ja! vardet endda Fuldblod, men det erVognmæn- denes og Bondens udtærede Øg, det kongelige Forstvæsen har taget i Pen­ sion! Alene det, at Dyrehaven nu afgiver et stort Overskud til andre den uved­ kommende Formaal, vidner om et ejendommeligtSyn paa Sagen. Skulde Forstvæsenet virkelig ikke kunne føre igennem, at Skovens Indtægter først og fremmest anvendes til Fordel for Skoven selv f. Ex. til Nyplantninger el­ ler til dens Veje, af hvilke flere er i den tarveligste Forfatning. Læseren vil saaledes blot erindre den store For­ bindelsesvej mellem Springforbi over Eremitagen til Hjortekær med dens ulidelige Støv og fremstaaende Skær­ ver. Det forekommer mig, at Forstvæ­ senet paa rette Sted blot kunde hen­ vise til en Sammenligning mellem Dy­ rehavens Drift og den Omsorg, som Kjøbenhavns Kommune visersin Fæl­ ledpark, til hvilken den yder et Til­ skud af c. 40000 Kr. aarlig. Hvad Interesse har det, at der exi-

Del af Fortunens Indelukke, som skal skyldes hans An­ visning, og som nu ligner en forladt og fuldstændig op­ givet Skov. Eller hvad vilde han sige til de smaa Bøge­ partier omkring Eremitagen, hvor ikke et Træ har faaet Lov til at udfolde sig, men hvor de unge Bøge staar som Pinde eller stive Soldater i Geled. Om disse oprindeligt dekorativt tænkte Grupper kan man med Sandhed sige, at de ere »friserede« om end »å la malcontent«. Lad mig blot til Sammenligning vise