Forskønnelsen_1913

Danmarks utvivlsomt ældste Skov­ strækning og har formet sig til et Na­ turmindesmærke, der trods sin Affæl­ dighed ikke bør tilintetgøres ved mo­ derne Kultur, førend det er bydende nødvendigt. Men man kan jo ogsaa bestemme anderledes. Man kan nu tage fat dér, hvor de Langenske Forstmænd blev stoppede i 1778, med Foryngelse af deres Plans Hoveddel II, der er den mest affældige. Hvorledes vil dette tage sig ud? Skovstykket strækker sig fra Vejen mellem Kildehuset og Ere­ mitagen i Øst til Højdeplateauet oven over Ulvedalene i Vest og udgør Sko­ vens centrale Parti, der tillige er det af Publikum mest besøgte, og som desværre ogsaa bærer Præg af det deraf resulterende enorme Slid paa Træer og Bund. Vil man nu af Bekym­ ring for ikke at faa ung Kunstskov nok i Fremtiden fælde Ulvedalenes pragtfulde bredkronede Bøge og ma­ leriske Ruiner af gamle Ege; vil man omhugge det herlige Parti af Bøge mellem Dyrehavsbakken og de øst­ lige »Uglebjerge«, Bøge, der hører til de skønneste og højeste i Dyrehaven, naar Skoven her, trods Træernes fremadskridende Affældighed, dog formodentlig endnu i en Menneske­ alder vil kunne bevare sin Hovedka­ rakter, der i Decennier har dannet Ramme om det rige Folkeliv, som Ud­ folder sig her baade Sommer og Vin­ ter? Jeg tror, at en Folkeafstemning om dette Spørgsmaal vilde gaa ud paa at lade denne affældige Skovdel med al sin Naturskønhed og sine Folkelivs­ minder komme sin Undergang nær­ mere, inden man gjorde kort Proces med den. Øjeblikket til her at lave Kunstskov er efter min Mening ikke kommet endnu — selv om Tidspunk­ tet derfor ikke er meget fjernt. Men ogsaa i andre Dele af Dyreha­ ven fortjener det overleverede Be­ skyttelse. Det ligger nær, dersom man vil be­ vare den gamle Skov saa længe som muligt og dog vil sørge for Frembrin­ gelse af ny Skov, at tage »Sletterne« ind til Trækultur. Men ogsaa herved vil der ofres betydelige æsthetiske Værdier. Hvad der giver Dyrehaven sit Præg er jo ikke alene de gamle Be

til at blive Kunstskov, der ikke i noget væsenligt Træk adskiller sig fra det meget, som Nordsjælland indeholder af samme Art, saa vil et vægtigt Mid­ del til at værne om dette Skovareals Integritet være tabt. Fremtiden vil sik­ kert vise store Tab paa denne Konto. Men kunde man ikke ved Arbejder i det smaa gøre noget for de enkelte Træers Vedligeholdelse? Kunde man ikke ved Bortskæring af tørre Grene og Saarenes Tjæring eller Dækning med Zinkplader, ved Udboring og Cementfyldning af Tude og Huller i Stammerne pynte paaAffældigheden? Vandrer man gennem Bevoksninger­ ne med Besvarelsen af dette Spørgs- maal for Øje og under Indtrykket af Skovens Karakter af Naturskov, vil man vistnok — ganske afset fra Ar­ bejdets praktiske Udførlighed og Be­ kostelighed — erkende, at den gamle Pan, som residerer her, ikke kan og ikke bør friseres paa denne Maade. Til en Naturskov af denne Alder og Beskaffenhed hører desuden hele det Dyreliv, som den huser, Ugler og Fla- germusekolonier i de hule Træer, Stære, der bygger Rede i Tudene, Spætter, Træløbere og Spætmejser, der færdes paa de gamle Stammer og har til Huse i Huller og Spalter o. s. v. Den affældige Naturskov med hele sit Dyreliv er en Fremtoning, der har sin egen Skønhed og Poesi, som ikke maa forstyrres ved for stærke Kultur­ indgreb. Dens Alder er det givne og Konsekvenserne heraf uafvendelige. Hvad jeg især har haft for Øje ved de foranstaaende Bemærkninger er Dyrehavens egentlige gamle Bøge­ skov mellem Fortunens Indelukke og Vejen fra Christiansholmporten til Eremitagen. Den danner Skovens egentlige Kærne og skriver sig rime­ ligvis fra Foryngelser ved Svinedrift i Oldenaar. især i Perioden mellem Christian d. IV. og Christian d. V.tes Tid. I v. Langens Plan fra 1764 udgør denne Skovstrækning »Hoveddel II« og en Del af III og IV, der skulde have været afdrevet i den sidste Trediedel af det 18de Aarhundrede. Men alle­ rede i Slutningen af Halvfjerdserne ophorte man at følge denne Plan, og denne Skovstrækning fik Lov til at blive over 100 Aar ældre. Disse Skov­ dele er derved komne til at danne 16