Forskønnelsen_1913

Skove, formede af Vildt- og Kreatur­ bid i Aarhundreder. Ingen Kunst vil kunne genskabe dem, naar de toges bort, og de giver et Billede af tidligere Aarhundreders Overdrev, hvor Krea­ turer og Heste dreves paa Græs i saa- danne med spredte Trægrupper be­ voksede Udmarksjorder. Men naar nu den gamle Bøgeskov i Dyrehaven er en Skov. der nærmer sig stærkt den Alder, da den fuldstæn­ digt vil synke sammen, er det saa ikke muligt at udskyde dette sørgeligeTids- punkt, er det ikke muligt ved Kunst at gøre Overgangen til det kommende umærkelig eller lempelig? Med Over­ vejelser over dette Spørgsmaal har jeg aarligt været beskæftiget i næsten en Menneskealder. Det laa nær at tage fat paa at skabe noget nyt, hvor det ikke gik ud over noget holdbart gammelt; men der er desværre foreløbig ikke stort at ud­ rette ad denne Vej. I Begyndelsen af Firserne planlagdes en Del smaa In­ delukker paa Steder, hvor der var op- staaet Aabninger i de gamle Bevoks­ ninger, eller hvor Træerne var fuld­ stændige Ruiner. Men disse smaa In­ delukker maatte der gives en vis Stør­ relse, for at der kunde komme noget ud af Træplantningen, og derfor kun­ de det ikke undgaas, at der kom kraf­ tige og smukke Bøgeholme ind med i Indhegningerne, og at disse ogsaa maatte fældes for at skaffe Lys til Opvæksten. Men denne Fældning holdtes for en Del tilbage under det overvældende Indtryk af, hvad der faldt af sig selv rundt omkring. Det Spørgsmaal paa hvert enkelt Sted: hvad kan du skabe til Erstatning for den ærværdige Pragt, som ofres, holdt Mærkejernet tilbage, og det er derfor kun forholdsvis lidt, der er fældet af gode Træer i disse Indelukker; men maaske dog for meget. Og naar saa Opvæksten kom frem, strømmede om Efteraaret Mus i overvældende Skarer ind fra den omgivende nøgne Skovbund til Trækulturens lune En­ klaver og ødelagde Gang paa Gang, hvad der møjsommeligt var skabt, trods Fælder og Gift i Masser. Erfa­ ringen taler derfor ikke for, at der kan opnaas nogen virksom Vedlige­ holdelse af Skovbestanden ved den Art smaa Indelukker.

En effektiv Vedligeholdelse af Dyre­ haven som Skov vil kræve Indheg­ ning af hele Skovpartier med omfat­ tende Hugster baade af affældige og levedygtige Træer; enkelte Skovhol­ me af de bedste vil kunne overholdes nogen Tid, men Resten maa blive ung Skov. Dette er efter min Mening den Vej, der bør gaas, men jeg raader til, at man udskyderTidspunktet, da man begynder herpaa, saa længe som mu­ ligt, og jeg tror ikke, at øjeblikket til at anvende denne radikale Kur er kommet endnu. Sporgsmaalet herom kan formuleres saaledes: Hvad ofrer man ved en saadan Operation, og hvad opnaar man? Man ofrer en ærværdig, majestæ­ tisk Naturskov, som ikke har noget Sidestykke i Danmark, og man faar i Stedet en Kunstskov af den Art, af hvilken Nordsjælland harTusinder af Hektarer, og som vil kræve et Aar- hundrede for at naa en saadan Ud­ vikling, at den kan bringe, om ikke Erstatning, saa dog nogenlunde vær­ dig Stedfortræden for den, med hvil­ ken man gjorde kort Proces, før det var bydende nødvendigt, blot fordi den var gammel. Men hertil kommeret Moment,som ikke bør overses. Den, der i en lang Aarrække har været fortrolig med Dyrehavens Anliggender, maa have modtaget et stærkt Indtryk af de Fa­ rer, der truer Skoven fra en anden Kant; det er den Trang til anden An­ vendelse af de ved deres Beliggenhed kostbare Arealer, som Dyrehaven lægger Beslag paa. Bebyggelsen iTaar- bæk er som i en Spændetrøje mellem Dyrehavshegnct og Stranden; offent­ lig og uhindret Færdsel mellem Ky­ sten og Lyngbyegnen spærres ved den lukkede Skovs langstrakte Form, og en lang Række er de Krav og Øn­ sker om Etablering af forskellige In­ stitutioner og private Indretninger i Dyrehaven, som har banket paa Be­ styrelsens Dør. Saa længe Dyrehaven bevarer sin Karakter af enestaaende Naturmin­ desmærke med dens historiske Min­ der i deres historiske Ramme, vil Kra­ vet om at respektere dette Monu­ ments Urørlighed have Vægt mod uvedkommende Interessers Indtræn­ gen. Men naar Skoven først gaar over 15