Forskønnelsen_1913

voksninger, men ogsaa de aabne Slet­ ter med det græssende Vildt og de vide Udsigter, alt i storstilede Dimen­ sioner. Ser man fra Eremitagen imod Vest over til Søllerod og Skovene der omkring, over den vide Slette som Forgrund, saa frembyder der sig her et Landskabsbillede af usædvanlig Skønhed, som der i Tidens Løb er gjort en Del for at bevare og udvikle, især efter Tilskyndelse af de Land­ skabsgartnere, som har været raad- givende ved Planlægningerne af Dyre­ havens Drift. De smaa Indelukker med Bøg, der findes i Nærheden af Eremitagen og Vest derfor, er efter Traditionen anlagte efter Rothes An­ visning; Udstrækningen af Fortunens Indelukke imod Nord blev i 1885 fast­ sat efter Flindts Anvisning, og nogle smaa Indelukker med Eg Nord for Eremitagen er ligeledes udførte efter Flindts Anvisning, alt for paa landska­ beligt virkende Maade at afgrænse Udsigten og forhøje dens Perspektiv. Ogsaa i 1908 plejedes der Samraad med Haveinspektør Elers Koch om, hvorvidt der burde gøres noget til Forhøjelse af denne Udsigts Virkning, uden at der dog fremkom nye Anvis­ ninger. En Tilkultivering af en større Del af Sletten imod Vest vil ikke blot forringe denne Udsigts storstilede Ka- rekter, men vil med Tiden ganske øde­ lægge den. Et føleligt Tab vil det ogsaa blive, naar Strækningen mellem »Chaus- séen« fra Klampenborg til Raavad og Dyrehavens østlige Hegn maa vige Pladsen for moderne Anlæg; thi den­ ne Skovdel er af en saa ejendomme­ lig Karakter og er i den Grad præget af en Skønhed af særlig Art, at den ikke mindre end de gamle centrale Bøgebevoksninger ganske mangler Sidestykke i vort Land. Vandrer man fra Sletten med Tjør­ nene ved Springforbi mod Syd til Klampenborg Badeanstalt, kommer man gennem et Areal, der staar paa Grænsen mellem Skov og Krat, lige saa mærkeligt ved sin Alder som de øvrige gamle Dele af Dyrehaven. For den kyndige Iagttager vil det ikke være vanskeligt at læse denne Skov­ stræknings Historie ud af Bevoksnin­ gernes Art og Form. Det er en æld­ gammel Egeskov, i hvilken Egene for

Størstedelen er forsvundne, rimelig­ vis fældede til Skibsbygning for Dyre­ havens Indhegning i sidste Halvdel af det 17de Aarhundrede, saa at kun Egens Underskov blev tilbage. Det er denne Underskov, der i Aarhundre- dernesLøb under Indflydelse af Vildt­ bid har antaget Form af lave Træer, og enkelte gamle bredkronede Ege, nogle i affældig Forfatning, findes endnu her til Minde om den forsvund­ ne dominerende Skovs Beskaffenhed paa denne Dyrehavens frugtbareste Bund. Her findes nemlig eller fandtes i den Strækning alle de Underskovs- træer, som danne Egens »Fodpose«« paa god Bund: Begge vore Arter af Tjørn samt Slaaen, Skovabild, Hassel og Naur. Ja selv den Strækning af Bøge, som afbryder disseUnderskovs- træers Bevoksninger, er et Vidnes­ byrd om den forsvundne Egeskov. De har en ganske anden Form end Bø­ gene f. Eks. om Ulvedalene og Fugl­ sangsøen; de staar ret spredt, er inan- gestammede eller unaturligt bredkro­ nede, som de Bøge normalt bliver, der opvokser spredt i Egeskoven. Henimod Klampenborg bliver Has­ selen med El og Tjørn de domineren­ de i det s. k. Troldkrat; men i Omeg­ nen af Springforbi er det de to Tjørne­ arter, der behersker Skovbilledet og i Blomstringstiden udfolder en Pragt, som har gjort denne Mellemting mel­ lem Skov og Krat berømt. Sagnet gaar, at Alexander v. Humboldt har besøgt Dyrehaven og ved Synet af Sletten med de blomstrende Tjørne udbrød: »Noget saadant findes ikke andre Steder i Verden.« Det er vel muligt, at denne mærkelige Skov­ strækning har mest at fortælle den Naturkyndige, der paa én Gang op­ fatter dens Skønhed og forstaar det Liv igennem Aarhundreder, hvorom den fortæller. Men det er umuligt an­ det, end at baade Træernes Skønhed og dette Strøgs Præg af virkelig Natur ogsaa vil berøre Almenheden paa en anden Maade end et moderne Kunst­ anlæg. Desværre er Bevoksningerne i den­ ne Del af Dyrehaven ikke mindre prægede af Alder og Affældighed end de gamle Bøgeskovspartier. Aarligt falder flere og flere af de højstamme­ de Tjørne; men endnu yder de dog i 17