Forskønnelsen_1913

ikke af Pligt, men af Kærlighed dent er ikke dette!

og hvor sjæl-

Tænk, hvor morsomt og forfriskende det er for Øjet at mode den lille Bue, der fra det gamle Raadhus’ Bagside springer over Køre­ banen i Hestemollestræde! Et Forlydende, der ogsaa har fundet Vej til Offentligheden, vil vide. at der er forundt B ø g eb je rg s Grundtvigstatue den i Sandhed ufortjente Ære at blive hugget i Marmor til Opstilling i Vartovs hæderlige gamle Gaard. Man gor dog vist indtil videre klogest i ikke at fæste Lid til en Meddelelse, der synes saa usandsynlig, naar man erindrer, hvad det her drejer sig om, og hvad der er gaaet forud. Det er næsten Synd for denne medtagne Statue og dens Skaber nu paany at beskæftige sig med den. Men det faar ikke hjælpe, her gælder ingen Barmhjærtighed. Overfor Mulig­ heden af en Fare som den antydede, maa vi minde om, at denne Statue fra a lle Sider ind en fo r vor K un stverden er b lev cn betegnet som um u lig — et ringe Kunst­ værk og navnlig ringe tænkt som Mindes­ mærke for en Skikkelse som Grundtvig, samt at i kke é n betydende kunstnerisk Stemme har hævet sig til Gunst for den. — En saa enstem­ mig Dom burde forlængst have skænket dette Værk Hvile og Forglemmelse, et Værk, om hvilket man med Rette tør sige, at det i lige Grad krænker Mindet om Grundtvig og Hen­ synet til almindelig god Smag. Det kan vel være, at vi undertiden havde Blik mere for d em , end for de ofte paapegede store og lysende Sider af hans Væsen. Det skal dog siges, at disse Fejl eller Fejlgreb neppe nogen­ sinde selv hos hans ivrigste Angri­ bere — overskyggede Beundringen for hans ægte og uvisnelige Fortjene­ ster, hans ædle Storsyn og hans Viljes Renhed. Carl Jacobsens Navn vil leve i vor By— og efterhaanden som Tiden gaar, vil Skyggerne blegne og Lyset øges. Hans Navn vil omgives af den myti­ ske Glorie, der bliver den til Del, hvis Person hæver sig højt over det Almin­ delige, og hvis Gerning sætter bliven­ de Præg paa sine Omgivelser. © 95

Blandt de ovrige Losninger i Konkurrencen er der for os i Forskønnelsesforeningen Grund til at mindes det Forslag, der skyldes Architekt Brandt og Billedhugger Jens Lund , og som viste en monumental Forbindelsesbue mellem Raadhuset og Vartov. Det er en udmærket Idé, selv om den ikke er ny — Prof. M. Nyrop har i sin Tid foreslaaet noget lignende — og den virker paa Tegningen overmaade festlig og ka­ rakterfuld. Dens øjeblikkelige Tilknytning til Grundtvig ved de store Relieffer om Midter­ buen er ikke afgørende for dens Anvendelse andetsteds, og kan jo eventuelt let ændres. Hvis det er Meningen i nærmere eller fjær- nere Tid at erstatte Vartov med en ny Bygning, en Slags Annex til Raadhuset, ligger det nær at rette Tanken paa det af d'Hrr. Brandt og Lund givne Forslag til en bekvem Forbindelse mellem de to Huse. Ogsaa af Hensyn til selve Gadebilledet fortjener dette Forslag Opmærk­ somhed. En saadan Afslutning paa det lille Torv — de tre Buer over Gaden, to mindre til Siderne for Fodgængere og den store i Midten over Kørebanen — vilde virke pittoresk og architektonisk samlende. Vi har saa faa af den Slags smukke og ma­ leriske Afbrydelser i Gadernes lange Perspek­ tiver, at der vel var Grund til at hilse et saa- dant Forslag med Glæde. V i ska l i næ ste H e fte bringe endnu et I det Øjeblik, vort Blad gaar i Tryk­ ken, indløber Meddelelse om Bryg­ ger Jacobsens Død, og der levnes os ikke Tid til paa fyldigere Maade at give Udtryk for de Følelser, der ved denne uventede Efterretning besjæler os. — Kun dette vil vi sige: Med Carl Jacobsen er denne Bys første og stør­ ste Borger, dens varmeste og mest uegennyttige Elsker gaaet bort. Overflødigt her at pege paa hans Gerning. Den er kendt af alle Landet over. Den b liver efter ham og vil be­ vare hans Navn og Ry til sene Tider. Vi, der er hans Samtidige, saa hans Storhed — ligesom vi ogsaa maattese hans Fejl. De sprang let i Øjnene og han gjorde intet for at dække dem.

p e rs p e k tiv is k — B ille d e a f K lo k k e ta a rn e t, til h v ilk e t B ille d e d er ik k e blev P lads i dette H efte.

CARL JACOBSEN