Forskønnelsen_1913
LOFOTEN OG ST. JØRGENS SØ Af cand. polyt. N. H. RASMUSSEN
Saa var det forleden — da jeg gik langs med St. J o r g e n s S o og saa’Vandvæsenets to Joller, en ved hver Side af den Tværdæmning, der deler Soen i to — at den Tanke slog ned i mig: Her, netop h er i disse to rolige Vande, hvor altid den store Stilhed raader, her var det værd at lade to ærværdige Nord landsbaade faa Plads i Stedet for de to i enhver Henseende helt almindelige Joller, der nu ligger og som er de eneste i Søen. Nordlandsbaadene vilde efter min Mening her ligesom i deres Hjemstavn virke til Pryd. Derfor er det, at jeg nu i Beskedenhed tillader mig herigennem Tidsskriftet at rette en Henstilling til Ejeren af St. Jørgens Sø, Kobenhavns Vandvæ sen. Min Henstilling — min Bon — gaar ud paa dette lille, at Vandvæsenet sælger sine to gamle Joller og i Steden for kober to af de kønne N o r d la n d s b a a d e , til Pryd som sagt for Søen og til Glæde for de Mennesker, der færdes ved dens Bred der. Det vil aldrig kunne blive kostbart. I Aanden ser jeg da fremtidigt de to Nordlands baade ligge i St. Jørgens So, gorende Tjeneste baade som Brugsbaade og som P r y d b a a d e . Og jeg ser, hvorledes deres Tilstedeværelse dér bliver-Aarsag til, at mere end En kommer til at tænke paa, at der ogsaa paa Vandet somme Tider kan laves noget til Glæde for Øjet, saaledes altsaa, at der sidenhen ogsaa andensteds vil kunne ventes gjort et eller
Nordlandsbaade. F OR en Snes Aar siden kom jeg forste Gang til Norge og til et lidt usædvanligt Sted i Norge. Vi kom fra Skotland og naaede efter Here Dogns Sejlads Lofoten, den store Øgruppe deroppe Nord for Polarkredsen. Det var ved Midsommertide og ved Midnatstide, men trods Natten skinnede Solen, for det var jo i Midnatssolens eget Tryllerige. An keret faldt inde under Lofotens Fjelde, der stiger omtrent lodret op af Havet (»L ofotvæ ggen«) og sender deres takkede Tinder himmelhøjt op. Mid natssolen fra det fjerne og fra det lave bredte sin vidunderlige Eventyrtone ud overFjeld og Hav, alt imens Stemningerne skif tede saa at sige fra Minut til Minut. Det hele blev som en sælsom Hojtid. Endskont det var midt om Nat ten, var dog ikke alene Solen, men ogsaa en stor Del af Pladsens Folk oppe for at tage imod den sjældne Gæst, som et Dampskib var at regne for her, og det vrimlede med Robaa- de rundt om os. Blandt disse Baade maatte vi lægge Mærke til de mange »N o r d la n d s b a a d e « , der med deres hoje Stavne, baade for og agter, saa' saa oldnordiske ud, og som jo da ogsaa godt nok er Arv fra gamle Dage. I al den Ærværdighed, der var over dette Sted, havde Nordlandsbaadene deres lille Del, hvad enten de laa stille el ler gled frem for langsomme Aaretag. Foruden ved deres smukke Bygning var de ved deres rolige rode Farve, der. kun brodes af en hvid Stribe ved Rælingen, til Fryd — og derfor til Pryd. Se her paa Billedet, hvorledes Nordlandsbaade ser ud.*) *) Billedet er ikke juat fra Lofoten. men fra et andet Sted i N ordland, hvor Fjeldform erne er anderledes, men Raadform erne de samm e. N ordlandsbaade bygges af Han delsm and M eyer i M o, i Ranen, H elgeland. I sin Rejse-
St. Jørgens So 1913, ved Tværdæmningen. andet. Med Hensyn til at lægge Nordlandsbaade ud, da passer disse dog neppe nogetsteds saa godt som i de to store, stille Vandbeholdere, der hedder St. Jorgens So. — Kære Vandvæsen! Tænk venligt paa det!
haandbog over N orge skriver Yngvar Nielsen om M o : »Storartet Baadebyggeri, det betydeligste i N ordland«. Vi medgiver Tanken vor varmeste Anbefaling og siger med Forfatteren: Kære Vandvæsen, tænk venligst paa det. Hvad de andre Soer angaar, bar vi allerede længe haft en Række Billeder liggende, der skulde illustrere en Spadseretur langs Søerne. Vi haaber at kunne bringe disse med det første.
UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE , REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN TR Y K T H O S N IE LSEN & LY D IC H E (A X E L SIM M E L K IÆ R )
96
Made with FlippingBook