Forskønnelsen_1912_2

Saa v idt m in Viden. M aaske k an and re give udførligere og nøjagtigere Oplysninger om uden land sk Lovgiv­ ning p a a dette Om raade . Nu ligger den Opgave fo r os, ogsaa h e rh jemm e a t faa en Væ rne lov . Dens næ rm e re Indho ld vil m an fø rst kun ­ ne fastslaa, n a a r m an k an skjønne, h vo r meget d e r e r Udsigt til a t opnaa. Muligvis vil vi foreløbig ikke kunne komm e v ide re end til en Exprop ria- tionslov , og i alle Tilfælde b ø r m an tage, hv ad m an k an faa, og iøvrigt h a a b e p aa b ed re Tider. Men i sit H o ­ vedp rinc ip synes en Lovgivning p aa dette Om raade a t bu rd e skjelne m e l­ lem tre H ov ed stad ie r i Begrænsn in­ gen a f E jeres H and le frih ed (thi n a a r det k om m e r til S tykket, e r det vel ikke selve E jendom sre tten , m en blot H and le friheden d e r b liver Tale om a t træ k k e G ræ n se r for): a) Benyttelse eller U dby tte a f Ejen­ domm en , som E jeren fak tisk sidde r i fuld Nydelse af, k an m an kun gjøre Indgreb i m od fuld E rstatning. D er­ im od e r det et Spø rgsm aa l, om Ex­ p ro p ria tio n a f hele E jendomm en al­ tid vil væ re nødvendig. b) H vo r en Benyttelse eller et Ud­ by tte a f E jendomm en e r n æ r fore- staaende , eller m ed Rimelighed k an fo rm odes a t h av e væ re t ib land t Eje­ rens Bevæggrunde til a t k jøbe Ejen­ domm en og a t h av e fo rhø je t Prisen fo r denne, bø r S ta ten ordentligvis gi­ ve en E rstatning efter Billighed. c) H vo r m an derim od b lot kom ­ m e r til a t a fsk jæ re Muligheden for U dby tte eller Nydelse, som d e r ikke h a r væ re t g jort Skrid t til a t virkelig- gjøre, og som ikke k an an tages a t h ave m ed fø rt en forøget K jøbepris for E jendommen , bø r d e r kun i sæ r­ lige Tilfælde gives Erstatning. Med H ensyn til en even tuel Lovs G jennem førelse i Praxis vil det d e r­ næ st væ re hensigtsmæssigt, a t selve

nye Bygninger skal tilfredsstille den kunstne riske Følelse og passe h a rm o ­ nisk ind i Omgivelserne. I Brüssel e r der, saa v id t mig bek jend t, lagt Ved­ ligeho lde lses-Serv itu t p a a sam tlige Bygninger p aa R aadhusp ladsen , for a t denne ikke skal lide S k a a r i sin ene staaende K a rak te r. I en By som N ü rnberg vilde m an sikke rt meget frabede sig, a t de gam le Mure og G ra­ ve jæ vn ede s m ed Jo rd en til Fordel for Byggespekulation, eller a t et a f de be­ røm te gam le Huse fo rsvand t; dertil ved m an for godt, hvad de e r væ rd for Byen. Men i K jøbenhavn e r m an væ rgeløs ove rfo r en tilfældig Ejer a f et gamm e lt og b e røm t Hus!! Sam fun ­ det »kan desvæ rre« ikke hjæ lpe. Jo vist! Nej, hvis d e r virkelig v a r til­ strække lig Følelse fo r Sagens Betyd­ ning og en energisk Villie, saa kunde m an vel nok i en F a rt faa lav e t en lille Lov, d e r h ind rede Vandalism en . I Italiens D epu te re tk am m e r blev i 1910 forelag t et Forslag til Lov om Væ rn for L an d sk ab e r; hvo rv id t det blev g jennem ført, h a r jeg ikke h av t Lejlighed til a t e rfare . Det gik ud paa , a t L and sk abe r, »Skove, P a rk e r og H a ­ v e r ,Vandløb, Bygninger e tc .«, som h a r en væsentlig In teresse fo r Offentlighe­ den p aa G rund a f deres Skjønhed el­ le r deres sæ rlige Fo rho ld til H isto rien og L itte ra tu ren , ikke m a a ødelægges e ller fo rand res uden Undervisn ings­ m in isterie ts Sam tykke . I Næ rheden a f de paag jæ ldende S teder m a a heller ikke opføres nye Bygninger eller An­ læg, som sk ad e r deres Virkning. Mi­ n isterie t h a r ove rfo r E jerne Ret og Pligt til a t nedlægge Fo rbud i de næ vn ­ te H en seender, og E jendommen kan d e re fte r ikke ove rd rages til and re , uden a t d e r fo rud e r givet Meddelelse h e rom til M inisteriet. Gj ø r Ej eren Knu­ der, k an S taten , Provinsen, Komm u ­ nen eller and re lovligt in te resse rede lade foretage Exprop ria tion . 84