Forskønnelsen_1912_2

E fterslæ gtens Gaard, som den oprindelig har set ud. (R ekonstruktion. J. C. P hilipsen del.) EFTERSLÆGTENS GAMLE GAARD

K JØBENHAVNERNE er nogle mærkelige M ennesker. De er stolte over deres By, dent gør de sig klart, hvormeget af Charmen ved Kjøbenhavn, der skyldes de gam le By­ deles B ygninger og H u se fra ældre Tider. Med en vis L igegyldighed ser de den ene gam le, karakteristiske B ygning efter den anden for­ svinde, uden at det— tilsyneladende i al Fald — gør noget altfor stærkt Indtryk paa dem. M an­ gel paa Interesse for deres By er dog ellers noget af det, K jøbenhavnerne nødigst vil høre Bebrejdelser for, men de færreste tænker paa, at vi her i Kjøbenhavn stadig tager op af den Kapital af gamm el B ygningskunst, vi har staa- ende i vore Gader og paa vore Pladser. Sandt nok! Grunde og Bygninger skal for­ rente sig; der er for Ejerne af gam le B ygn in ­ 68

ger pekuniære Interesser knyttede til dem, som de maa tage H en sy n til. Og paa den Konto er Folk tilbøjelige til at se gennem Fingre med, at Værdier, som ogsaa de har en Andel i, for­ svinder lige for deres Øjne. Thi Sagen er jo den, at det kunstnerisk skønne og det historisk værdifulde ved vore gam le Bygninger er noget, vi alle er fæ lles om at kunne nyde og glæde os over. Derfor burde der ogsaa rejse sig en fæ lles Modvilje, hvergang et godt Stykke gamm el B ygn in g s­ kunst bliver os frataget. Men om nogen of­ fentlig M ening i saadanne T ilfæ lde er der egentlig ikke Tale. Provinsbyerne staar paa dette Punkt over K jøbenhavn. Og netop nu, da Efterslægtens gam le Gaard igen er kommen paa Tale, er der virkelig A n­ ledn ing for en offentlig M ening til at røre

ja, de elsker den endogsaa. Kun altfor sjæ l­