Forskønnelsen_1912_2

Den Dom , som B o rg e rrep ræ sen ta ­ tionen i denne Sag h a r fæ lde t o ve r de Fo rsynde lse r, d e r h e r e r b eg aae t m od Bygningens A rch itek tu r, k an Forskøn- nelsesfo ren ingen i Følge hele sin Stil­ ling som s a a d a n kun he lt og ude lt tiltræ d e , m en vi e rk en d e r, a t vi i v o r A rgum en ta tion im od D irek tionens H an d lem aad e e r gaae t v ide re end fo rsvarlig t, og vi m a a derfo r, h v o r m eget vi end selvfølgelig stad ig e r im od den reelle Afgørelse, d e r e r tru ffen a f D irek tionen m ed H ensyn til Salget a f den gam le h isto riske Bygning, beklage, a t vi i vo re B estræ ­ be lse r fo r a t væ rn e denne h a r frem ­ sa t de fø rnæ vn te U d ta le lse r, som vi h e rved uden Fo rbeho ld tag e r tilbage.

til Udgangen a f Juli 1909 fo r Selska­ bets Regning. ❖ ❖ $ N a a r Foren ingen ove rh oved e t h a r tage t Spø rg sm aa le t om Ødelæggelsen a f »Efterslægten«s G aa rd op til Be­ handling, e r det, fordi vi og m ed os Byens Borgere m ed Sorg vilde se den sm ukke gam le Bygning v iet til en u fo rtjen t og a ltfo r tidlig Undergang. F aa e r de rigtig gode gam le Bor­ ge rhu se , d e r lykkelig e r undg aae t tidligere T iders Ødelæggelse ved Ilde­ b ran d og F jendehaand . Saa faa e r disse Huse, d e r ta le r til* os m ed Min­ dernes Sprog, a t vi ikke h a r Raad til a t m iste et eneste a f dem .

BEDRE BYGGESÆT PAA LANDET AKADEMISK ARCHITEKTFORENINGS »TEGNEHJÆLP« Fra L ederen a f A k a d em isk A rc h itek tfo re n in g s „ T egneh jæ lp “, A rc h ite k t H enning H ansen, h ar v i m o d ta g et fø lg e n d e : S OM virksomt Led i Bestræbelserne for at fremme bedre B yggem aade paa Landet

sets Ydre og sjæ ldent paa, at der ved den indre Ordning af H uset netop i Forhold til sin bestem te Byggegrund, ved at skaffe godt Lys til Værelserne, der alle maa kunne naaes af Solen i D agens Løb, samt ved Ordningen af H aven, Gaardspladsen og H u sets øvrige nærmeste Omgivelser paa egen Grund, kan gøres m eget med sm aa M idler for at skabe et venligt og h yg geligt H jem for Beboerne, altsamm en T ing, man i ældre Tid har haft en fin udviklet Sans for, og som nu i Reg­ len overlades til det blinde T ilfæ lde, naar ikke en kynd ig Mand kan faa Lov at gribe ind i rette Tid. Jeg skal her fremdrage et T ilfæ lde fra T egn e­ hjæ lpens Virksomhed. Det er en Bolig for en Skomager ved en lille Stationsby i Jylland. H uset ligger paa Hjørnet af Landevejen og en Bivej. Butikken er lagt med Indgang fra Hjørnet, en T ing som Skomageren ansaa for m eget vigtig af forretningsmæ ssige Grunde. Beboelsen ligger mod Øst og Syd og mod Nord findes kun Brænderum, Vaskehus, Køk-

har T egnehjæ lpen virket siden 1908. Rammen for dens V irksomhed og Virkemaade blev d en ­ gang nøjere bestem t saaled es: 1) Skaffe Smaa- kaarsfolk T egninger til b illige og dog særlig brugbare og sunde Huse, der passer for den Enkeltes Ønsker og Midler, saa at det kan blive renlige og hyg gelige Hjem . 2) Rette Tegninger, der i Forvejen er udført. 3) Yde V ejledning ved uden Vederlag at besvare alle Forespørgsler. Sam tidig med at dette blev offentliggjort ved en Rundskrivelse, blev der i »Architekten« gjort opmærksom paa, at det ikke var M en in ­ gen med T egnehjæ lpen at v ille modarbejde Haandværksm estrenes V irksomhed, hvis de plejede at udarbejde Bygningstegninger, men at man tværtimod vilde opfordre til Samar­ bejde idet man henviste til Skrivelsens Punkt 2: Rette Tegninger, der i Forvejen var indsendte. Hvor Bestræbelserne for bedre Byggesæ t om tales, peges der i Reglen kun paa H u ­ 34