Forskønnelsen_1912_2
Form for Skiltning gaa fri, navn lig da de fleste Stilladser til Lysreklamer, m ønjem alede, med Stiger og Løbebroer, er anbragt paa en saa- dan Maade, at de om D agen er i høj Grad skæmm ende. Hvor de anbringes lidt dækket fra B agsiden, saa de ikke ses om Dagen, s y nes jeg derimod nærmest de virker oplivende i Gadebilledet, naar de røde og hvide Lys spejler sig i vaade Tage og lyser som store Stjernebilleder m od en mørk H imm el. D e s uden betaler d isse Reklamer allerede ved E lek tricitetsforbruget en betyd elig Afgift. Langt værre end alle Lysreklamer er dog de Skilte, der ses om Dagen, dem der an bringes langs Jernbaner og alle Steder, hvor Folk staar stille for at glæde sig over de Smaabitter, der endnu er tilbage af Natur ved en stor By, og de Skilte, der som en vis sn a v set Flip giver et helt Kvarter af B yen et sjo felt Udseende. En Reklameskat maatte kunne skaffe os af m ed de værste Eksemplarer af denne Race, maatte kunn e fremhjæ lpe en stil fuld og smuk Reklamering, og sam tidig give B yen en haardt tiltrængt Indtægt, der ikke føltes af dem, der betalte den — m ange Fluer m ed et Smæk. E. ERSTAD -JØRGENSEN . fo r noget a f disse. Men Bekostningen h a r ogsaa vist sig lang t s tø rre end oprindelig p aa tæ nk t, ja , hvis ikke en K reds a f Foren ingens V enner og Vely nd e re h av d e h ju lpe t Foren ingen m ed Tilskud, h avd e Besty relsen m a a tte t opgive Sagen som o ve rsk ridende F o reningens økonom iske Evner. V æ rk e t vil komm e til a t indeho lde c. 180 Afbildninger. Det vil navnlig frem stille M onum en terne fra G rav m inde rnes G u lda lder — Tiden om k ring A ar 1800 — og fra den seneste Tid. Det vil m ed tage ikke b lo t de m o num en ta le Fam iliegrave, m en ogsaa saad an n e G ravsten , som det vil væ re overkomm e lig t fo r alle a t anskaffe. A ngaaende Prisen for V æ rk e t er d e r endnu ikke tage t Bestemmelse, m en ogsaa i denne H enseende h a a b e r vi a t kunne bringe vo re M ed lemm er en fo r dem behagelig O verraske lse.
mener at staa sig ved og ikke mere. En For retning, der under de nuvæ rende Forhold of rer 10000 Kr. aarlig paa Skiltning; vilde efter en Reklameskats Indførelse rim eligvis ofre hverken mer eller m indre paa denne Konto, selv om de tre af de ti tusind gik med til Skatten, og han vild e for de 7000 Kr., der blev tilbage, opnaa den samm e V irkning af sine Skilte, da al anden Skiltning blev indskrænket i samm e Grad. B yen naaede altsaa paa en Gang en Indtægt af 3000 Kr. og b lev af med en D el af de største Skilte. Skatten paa Skiltene skulde antagelig betales pr. m \ og hvis Afgiftens Størrelse, efter nær mere udarbejdede Regler, rettede sig dels efter det Sted, Skiltet blev anbragt, og dels efter dets større eller m indre H æ sligh ed , vilde der ogsaa derigennem kunne frem tvinges en vis H en syn tagen til Byens U d seende. Antagelig skulde der først betales ved Skiltets Opsæt n in g og senere en Afgift for hvert Aar, det b lev bibeholdt. Hr. Ingeniør Foss fremsatte allerede i sin Artikel i Oktoberheftet af »Forskønnelsen« T an ken om en Skat paa Lysreklamer, og der var sikkert heller ingen Grund til at lade denne S OM det vil erind res, n ed sa tte Fo reningen i sin Tid et Udvalg be- staaende a f D ’H rr. M aler NVV. Dorph , M useum sinspek tø r Th. O pperm ann , A rch itek t Gotfred Tvede og O verre tssag fø re r J. W e rn e r til a t fo rbe rede Udgivelsen a f et B illedvæ rk ove r G ravm inde rne p a a de k jøbenhavn ske K irkegaa rde . F ra dette Udvalg h a r Bestyrelsen i disse Dage faae t Meddelelse om, a t det h a r end t sit A rbejde. V æ rke t g aa r nu i T rykken og vil udkomm e om c. 6 Uger. E jendommeligt e r det a t se, h v o rledes d e r e r komm en Liv i denne G ravm indesag . Siden ovennæ vn te Udvalg blev nedsa t, h a r i Tysk land det ene illustre rede Væ rk om G rav m inde r set Ly se t efter det andet. Vi tro r nu a t kunne sige, a t Fo reningens V æ rk ikke vil s ta a tilbage h ve rk en i U dsty re lse eller Indho ld
BOGEN OM KJØBENHAVNSKE GRAVMINDER
14
Made with FlippingBook