Forskønnelsen_1912_2

M eget m ere kunde der væ re at sige i denne Sag, saaledes om de Billeder, der optager hele Gavlflader ru n d t om i B yen; det m aa væ re n ok at pege paa et enkelt M o n strum , der syn es i sæ rlig Grad u d ­ æ skende, det, hvorm ed P hønix-F abrikkerne rekla­ m erer for deres R ugbrød. De to p erverse U nger, der h er optræ der i gigantisk M aalestok, er direkte A ffødninger af de am erikanske »H um oresker« — L ed i Rækken fra den m ere slebne og ferniserede Bu­ ster B row n til den ganske uvaskede »Knold og Tot« — , hvorm ed kærlige F oræ ldre i vore Dage forryk­ ker U ngd om m ens B egreber om F orho ld et m ellem det kom iske og det hæ slige. Skal denne Sag nu yderligere fremm es ved Gadereklam e, vil snart det T idspunkt væ re naaet, da kun de fæ rreste tvivler om , at alt stygt bliver »kom isk« eller endog »hu­ m oristisk« i sam m e Grad, som S tygheden drives ud i Karrikatur. H vad der h er er skrevet, skal n u ingenlunde staa som A ngreb paa noget enkelt af de reklam erende F irm aer; ingen har Ret til af dem at kræve Sm ag eller T akt; de har L ov til at lade H en sy n en e til P engefordelen væ re det afgørende. M en det er der andre, der ikke h ar: de M yndigheder, som staar bag ved A fskyelighederne — de A utoriteter, uden hvis Indvilligelse disse ikke vilde væ re mulige. H vem det er? Ja, derom er jeg ikke i Stand til at sige n og et u dtøm m ende. M en det kan dog vel regnes for givet, at i alt Fald en stor Del af A n­ svaret for, at vore Gader, Veje og P ladser bliver u søm m eligt tilgrisede, vore væ rdifuldeste U dsigter m ishandlede, hviler paa S tatsb an ern es D irektion, en ikke m indre paa K jøbenhavns K omm unalbestyrelse. F o r at kun ne sæ tte kolossale Skilte op paa offent­ lig Vej inden for Byens G ræ nser m aa m an dog nok have B yøvrighedens Tilladelse og væ re underkastet en vis C ensur; i alm indelig F orstan d uhøviske Bil­ leder faar m an vel saaledes ikke L ov at reklam ere m ed. Og for S tatsbaneterritoriernes V edkomm ende gæ lder utvivlsom t det samm e, rim eligvis dog under Trafikm inisteriets O verkontrol. F orretningsgangen I IGESOM en pragtfuld m en snavset K lædning for .y ø je t er m indre tiltalende end en sim pel m en ren, saaledes ogsaa m ed Byen. D et er derfor en b landet F ornøjelse at sm ykke Byen, saalæ nge den ikke er renere, end den n u er. P ap iret paa G aderne bidrager i en m eget væ sen ­ lig Grad til at forøge Byens usoignerede U dseende. I Stedet for at skæ nde over den h en sy nslø se H en ­ k asten af Papir, b urde m an hellere forsøge at tage m ere aktivt fat paa denne U lem pe. I Skolerne belæ res B ørnene om , at de ikke m aa kaste P apir paa Gaden. P aa de fleste Børn vilde det virke langt bedre, om m an i Stedet for idelig at b e­ læ re dem om , hvad de ik k e m aa gøre, opfordrede dem til at udrette n og et positivt nyttigt, nem lig at sam le P apiret op. I denne S am m enhæ ng kan følgende F orsø g m aa- ske have nog en Interesse. Jeg bor paa en Villavej, h vo r ikke blot Vejen m en ogsaa H averne er oversvøm m et m ed Papir fra F ri­ m æ rkestørrelse op til hele Aviser. Jeg udstedte da følgende B ekendtgørelse til m in syvaarige S ø n : »Hver Dag, hvor jeg ved m in H jem kom st ikke op­ dager n og et P apir paa Vejen udenfor H uset eller i

m aa da for de her om talte F orholds V edkomm ende væ re den, at Firm aet, der ø nsker Skilteplads, ind­ giver en A nsøgning og faar denne bevilliget im od at udrede en Afgift. E n Afgift — ja, der h ar vi n ok et af Sagens af­ gørende K nudepunkter. H elt sm aa S umm er er det vel ikke, det i h vert enkelt Tilfælde drejer sig om, og tilsamm en løber det op til noget, der kan have B etydning. De P enge vil m an nødig undvæ re. »Ti­ derne« er jo saadanne, at m an har G rund til at tage alting m ed. N aturligvis saaledes, at m an ikke i bogstavelig F orstan d kræ nker den offentlige Blu­ fæ rdighed! B evares! Men ellers har m an jo et klas­ sisk Citat at støtte sig til, K ejser V espatians berøm te Ord om det Sølv, der kom ind ved den af ham ud­ skrevne W . C .-Skat: »Non olent«, det er udlagt: »Sølvm ønt lugter altid godt«. Med andre O rd: »De P enge har vi virkelig ikke Raad at sige Nej til«. J o , det er netop d et, m an har eller bør skaffe sig. D erim od har m an ikke »Raad« til for nogle T u ­ sinde K roners aarlig Indtæ gt at give Slip paa eller dog føleligt forringe Værdier, som er af stor Betyd­ ning for F olkets aandelige Udvikling. Ikke Raad til uden tvingende G runde at tilføje sagesløse Vejfa­ rende i T usindvis unødvendige Lidelser. A llerm indst Raad til ved sin H andel m ed Indrømm elser til en­ kelte at gøre den opvoksende Slægt F o rtræ d : sløve og brutalisere dens m edfødte Anlæg til at se sundt og kærligt p aa N atur og K unst og derved afskæ re den fra eller dog vanskeliggøre dens N yden af det skønne L ivet igennem . H erm ed da en indtræ ngende O pfordring til ved­ komm ende M yndigheder om at tage den her b e­ rørte Sag u nder O vervejelse — at betæ nke, om der ikke kan væ re G rund til frem tidig at optræ de noget anderledes, end det hidtil er sket, over for den Bil­ ledkunst eller B øllekunst, der søges paatvunget By­ ens og dens Om egns Befolkning. A nledning til In d ­ skræ nkning i Brugen af Billedskiltning og til virk­ som , kunstkyndig, skrap Censur. SIGURD M ULLER. O pgangen til samm e, vil jeg lægge 2 Øre i hosstaa- ende Bøsse. F inder jeg derim od den m indste Smule Papir, vil jeg tage 2 Øre af Bøssen. N aar Bøssens B eholdning har naaet en S tørrelse af 10 Øre, er det dig tilladt at tømm e den«. H an tog straks fat. De første Dage var R esultatet ikke o pm untrende, da det, trods h ans ihæ rdige Be­ stræ belser, stadig lykkedes m ig at paavise P ap irs­ stum per. Men efterhaanden har han faaet et F alke­ blik for Papir, og det er nu m eget sjæ ldent nød ven ­ digt at tage af Bøssen. I vaadt Vejr er det en ubehagelig Pligt. Hvis Plig­ ten m edførte N ødvendigheden af en ekstra Tvæ ttel- se, var Sagen naturligvis uigennem førlig, m en hel­ digvis er det jo altid nødvendigt, at en h jem venden­ de Skoledreng vasker Hæ nder, hvad enten h an har sam let P apir eller ej. E r Pligten ubehagelig, saa bæ ­ rer en opfyldt Pligt dog altid en L øn i sig selv i F orm af en ubevidst Tilfredshedsfølelse. Alle er jo enige om , at en D reng bør have Plig­ ter, og denne Pligt bæ rer andet godt i sig. D en ud­ vikler O rdenssansen. E n Ven af Fam ilien m eddeler, at han ved et tilfældigt B esøg i Skolen har set D ren­ gen ivrigt beskæ ftiget m ed at rense Skolepladsen for 7

PAPIRET