Forskønnelsen_1912_2

fri M ellemrum illustrerede Smaaskrifter. Endvidere afholdes Lysbilledforedrag og U d stil­ linger samt Konkurrencer, og fremragende Ydelser i det hjem lige B yggehaandværk b elønn es med Æresdiplomer. R h e i n i s c h e r V e r e in fu r K le in w o h - n u n g s w e s e n udfører Skitser og Planer saa- vel til enkelte Bygninger som til sam lede Bebyggelser. Arbejdet bestaar dog mest i Sam ­ arbejde med Architekterne. Til Trods for Be- grændsningen til blot Medarbejderskab er det lykkedes Foreningen at øve en ikke ubetyde­ lig Indflydelse paa en stor Mængde af de forskellige Planer, navn lig B eb yg gelsesp la­ nerne, hvad der næppe havde været muligt, dersom Foreningen i de enkelte T ilfæ lde h a v de overtaget Udarbejdelsen af h ele Projektet. Ogsaa denne Forening nyder en i det m ind ste officiøs Anerkendelse, idet enkelte af Pro­ v in sen s Amtsforstandere ved Spørgsmaal om større sam let B ebyggelse direkte giver A n visn ing paa Samarbejde med Foreningen. For­ F RA Am erika er P esten kom m et til vore L an de­ mæ rker. N ordam erika, rim eligvis via H am burg. Jeg husker saa godt den F orargelse, det vakte i v or lille Kreds, da et k jø benhavnsk Blad for et P ar S nese A ar siden fortalte om , hvorledes driftige F or- retningsm æ nd havde o versm urt K lippevæ ggene i N iagarafaldets n æ rm este Om egn m ed R eklam er; m ed alenhøje B ogstaver søgtes det fastslaaet, at V erden ikke kendte n og et A fføringsm iddel, der i sikker og elegant V irkning kom Dr. B randreths Piller næ r. »Naa«, sagde F ru Jerichau, »det er end­ da godt, at de A vertissem enter ikke er illustrerede.« M an fandt K un stn erind en s T anke burlesk, rent ud absurd. I alt Fald benyttede m an L ejligheden til at rette en beskeden Tak til F orsy net, at vi D anske ikke var som disse T oldassisten ter; før vilde vi da faste to Gange om U gen og give T iende af alle vore N ettoindtæ gter end gaa m ed til sligt. Og Indigna­ tion su d brud en e sekunderedes af det overlegne K ul­ tu rm enn esk es H aanlatter. Nu er der gaaet Ild i S potterens H us. N u har vi Skandalen. I hvilket Om fang — ja derom kan hver den faa Oplysning, der giver sig ud paa en R und­ vandring i K jøbenhavn og Om egn eller paa S kovtur ad en Banelinie. Overalt, hvor en B yggeplads ligger ledig, eller en H usgavl staar frit, griner, skogrer, hujer R eklam eskiltene ham i Møde. Fræ kke, an ­ m assende, ublu, hæ slige, raa. De fleste af dem er selvfølgelig B ogstavindskrif­ ter; i andre er det udelukkende eller dog v æ sen t­ ligst ved »Billedkunsten«s H jælp, V irkningen søges opnaaet. De sidste er de m est ondartede. Ikke, at jo ogsaa de ikke illustrerede R eklam er kan væ re vederstyggelige n o k ; ved B ogstavernes m ere eller m indre sjofle F orm og ved hele A rrangem entet staar de gennem gaaende som en H aan m od al god Sm ag og sun d Sans, for ikke at tale om den Kraft, h vorm ed deres fuldkom ne M angel paa H en sy n til Om givelserne støder og fornæ rm er. Men, som sagt, Billederne er dog de væ rste, blandt andet, fordi de er de m est pretentiøse. Næ vne, beskrive, dømm e 6

en in gen s Organ er »Spiegel Rheinischer Bauart«, der indeholder talrige op lysend e Artik­ ler m ed Exempler o g M odexempler osv. — Som et følgeværdigt Exempel paa de M idler, som bringes i A n vend else for at vække Interessen for kunstnerisk præget Byarchitek- tur, skal sluttelig næ vnes et Foretagende, som B yen E r k e le n z satte i Værk i 1910 og som nu paa det nærmeste er bragt til Ende. For at vise et godt Exempel paa en Restaurering af gam le B ygninger b lev i L andsbyen Schwa- nenberg c. 60 B eboelseshu se (saavel B ind in gsværks- som Stenhuse) fra det 17., 18. og 19. Aarhundrede restaurerede efter Forslag og under L edelse af Erkelenzer-»B auberatungsstelle«. Omkostningerne ved dette Foretagen­ de bares beredvilligt for største D elen af Beboerne selv, som ogsaa paa anden Maade har vist deres T ilfredshsd, og hvor vedkomm ende Ejere ikke saa sig istand til at yd e pekuniær Støtte, traadte »Rheinischer Verein für D enk ­ m alpflege und Heimatschutz« hjæ lpende til. © en større M æ ngde af dem er der ingen G rund til; hvert enkelt er typ isk og døm m er sig selv, saa det kan væ re tilstræ kkeligt at anføre et P ar E ksem pler. F ø rst de Illum ske P ragtstykker, der m est er m a­ lede m ed voldsom m e F arver paa fritstaaende T ræ ­ tavler, opstillede ru n d t om kring p aa de stæ rkest b e­ fæ rdede Veje, dels L andskaber, M ariner og Gade­ partier, dels historiske K om positioner; den ucivili- serede Sm ører, som det store H andelsfirm a har lejet til at forrette A rbejdet, gaar ikke af Vejen for noget. Yderlig slet er det altsam m en, form løst b ru ­ talt — i F orho ld til M alerkunsten om trent det sam ­ m e, som Carit E tlars sam vittighedsløseste E fterlig­ n ere er i F orho ld til L itteraturen. H elt talentløs er B illedernes O phavsm and im idlertid ikke — og det gør U lykken væ rre. H an har nog en E vne til at ar­ rangere, skæ re et M otiv til, opstille F igurer og faa dem til at agere til K lang af M essingtrom pet, L ire­ kasse og S tortromm e. Sam tidig altsaa med, at Bil­ lederne virker pinligt paa de m ere m odne, bestikker de de um yndige, forrykker B ørns Begreber, ødelæ g­ ger de Spirer til S kønhedssans, de kan have i sig fra F ødselen, giver Skæ vhed i deres Syn baade paa N atur og paa K unst, hindrer deres sun de Udvikling. Sligt b ør ikke u ndervurderes *). Men Sagen har og­ saa en anden Side. De spektakuløse Skilte er m ed rigtig S ans for det praktiske i Regelen opstillede paa de sm ukkeste Steder. E ksem pel fra H ov edsta­ den selv: D en præ gtige U dsigt fra S trandboulevar­ den over m od K astelsvolden og det næ rliggende Terrain er skaaret i S tum per og Stykker, i B und og G rund ødelagt af en Række Skilderiskæ rm e. Og langs K ystbanen! Og ved H olte B anegaard! o. s. v., o. s. v. H vad er der blevet af de dejlige Kig, m an før havde ud ad K upévinduerne! D en F ornøjelse er gaaet ad — Illum til. *) Tror man det ikke, saa hør en lille O plevelse. Jeg- viste en ung D am e Frølichs Kom position m ed Rolf og hans Kæm per, der springer gennem Ilden. Hun saa inter­ esseret paa den og udbrød: »Aa, den kender jeg! D et er det Billede, som er paa et af Illum s Skilte.« — Sat sa- p ien ti!

SKILTPESTEN