Forskønnelsen_1912_2
kun et Udtryk for G læde over det Sete. Det er saa morsom t at konstatere, at den kvindelige Kunstindustri staar ganske paa H øjde med den m and lig e, naar den opfattes og udøves paa rette Maade. Maatte U d stillingen blot give M ange Lyst til at udføre virkelig værdifulde Haandarbejder, se lv om de kræver en D el Tid,
istedetfor det meget Godtkøbsjask, der gras serer. Man kan mene, at et Haandarbejde har ikke meget at sige. Men en øget Skønhedssans i H jemm ene er det første Skridt hen im od en mere almen Forstaaelse af, hvor meget vort Lands og vor Bys Forskønnelse har at b e tyde. EMMA GAD.
VESTERBROS TORV
D ET Udvalg, der den 1. April d. A. n ed sattes til Overvejelse af det af Forenin Brønd til Opstilling paa Vesterbros Torv, har nu endt sit Arbejde, idet det under 30. Novbr. har afgivet en Betænkning, i hvilken det bl. a. hedder: »Da der alt saa tidligt som i 1907 af Borgere paa Vesterbro er fremsat Klager over Torvets T ilstand og udtalt Ønsker om dets Om lægning, og da det ligeled es i 1907 af B rolæ gningsdirek tøren overfor Magistraten er udtalt, at Brolæg ningen paa Torvet var i en saa daarlig Forfat ning, at den burde fornyes, uden at disse H e n vendelser dog har haft nogen Virkning, og da en d elig Borgmesteren for 4. A fdeling har u d talt, at Torvets nuvæ rende T ilstand fornuftig vis ikke kunde opretholdes, har U dvalget an set det for naturligt ogsaa at tage andre til Torvet hørende Forhold under Overvejelse, derunder ogsaa M uligheden for F jernelsen af de Torvet saa stærkt skæmm ende Nødtørfts- anstalter og d isses Erstatning paa anden M aa de, hvilket efter U dvalgets Opfattelse var sær deles ønskeligt. Udvalget er enigt i, at det af Kjøbenhavns Forskønn elsesforening tilbudte Kunstværk, den H arboe’ske Brønd, bør modtages med Tak
og opstilles paa Vesterbros Torv og stiller ne denfor Forslag herom til Beslutning. Efter U d v lgets Skøn har Brønden ikke ringe kunstne risk Værdi, og den vil, opstillet paa det angiv ne Sted, virke smukt og sikkert være til Glæde for de mange, som daglig passerer Vesterbros Torv.« U dvalget anbefaler sluttelig Borgerrepræ sentationen »at v e d t a g e , at den af Kjøbenhavns For skønnelsesforening tilbudte Brønd modtages m ed Tak og opstilles paa Vesterbros Torv, som angivet i Plan B, og til dens Opstilling og til T elefonkioskens F lytning at bevilge et Beløb af 2895 Kr. at afholde af Kapitalformuen; at o p f o r d r e Magistraten til snarest muligt for Forsam lingen at fremsætte Forslag om Be v illin g til Opførelsen af en underjordisk Nød- tørftsanstalt, som af Brolægningsdirektøren foreslaaet, saaledes at de nuværende Kabinet ter kan fjernes;
gen fremsatte T ilbud om at skænke den af B illedhugger Rasmus Harboe m odellerede
at h e n s t i l l e til Magistrat og Budgetud valg, at der paa Budgettet for 1913—14, Bilag 18, A. 2, optages B evilling til Ombrolægning af Vesterbros Torv med nye Sten, eventuelt ved Udsæ ttelse af andre Vedligeholdelsesarbejder paa denne Konto.« U dvalgets Formand og Ordfører er Archi tekt ANDR. FU SSING . TYSK STILSTAND OG DANSK UDVIKLING D IE sch ö n e deutsche Stadt er Fæ llestitelen paa to h o s R. P iper & Co. i M ü nchen udkom ne Sm aa- boger, der giver os i D anm ark adskilligt af lidet o p byggelig N atur at tæ nke paa. D et nylig udkom ne Bil egne V andaler, m edens den danske Bog altsaa er at betragte som en Sam ling af gam le snurrige og m o r som m e Billeder, er Billederne i de tyske Bøger tagne i den nyeste Tid og frem viser Bygninger og Bypartier, som de har set ud i A arhundreder, og som de ser ud idag.
ledvæ rk »Danm arks gam le H ovedstad« forfølger et lignende Maal som de to tyske Bøger; m en m edens hin stiller os A nsigt til A nsigt m ed isæ r for den ældre Tids V edkomm ende unøjagtige og kun m aadeligt op lysende A fbildninger af københavnske Gadepartier og Bygninger, der for S tørstedelen er æ ndrede til U kendelighed eller tilintetgjorte dels af Krigs og Ilde- brands Hæ rgninger, dels — hvad væ rre er — af vore
I F orordet til Bindet »M itteldeutschland« siger Textens Forfatter Gustav W o lf: »Kun ganske faa har en Forestilling om m ellem tyske Byers virkelig en d nu utrolig store A fvekslingsfylde og Skønhed. B eboerne selv ved næ ppe af den at sige; derfor bevarer de heller ikke det skønne fra F ordæ rv og 99
Made with FlippingBook