ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

saa ikke — med duggede Blikke — og bævende Hjærter til Bun­ den drikke— :|: Gehejmens Skaal! :|: Men blot et Aar senere var Tonen blevet en anden. Og det var Gamborg, der slog den ny Tone an. Det var de to tidligere omtalte Livsforsikringsmøder, For­ eningen lod afholde i Slutningen af 1912, der gav Gamborg Anledning til at sætte sig op imod Gehejmeetatsraadens olym­ piske Autoritet. Under Diskussionen mellem de tilstedeværende Livsforsikringsmænd havde ogsaa Ludvig Bramsen, der jo som Medlem af Landstinget vilde komme til at beskæftige sig med Lovforslaget, taget Ordet og derunder i nogen Grad sammen­ blandet brandforsikrings- og livsforsikringstekniske Synspunkter. Paa en ret kategorisk Maade havde han dernæst udtalt, at Livs­ forsikringsselskaberne kun saa forretningsmæssigt paa Loven og fortrinsvis ønskede at pleje deres Aktionærinteresser. Og endelig havde han med Styrke hævdet, at Livsforsikringsagenterne snart var en Landeplage og en hel Svøbe for Befolkningen. Da var det, Gamborg fløj op og læste Formanden Teksten. — En saadan Sammenhobning af Fejl og Misforstaaelser har jeg aldrig før hørt, erklærede han. Der er ikke et rigtigt Ord i, hvad Gehejmeetatsraaden sagde, men jeg gider ikke komme ind paa alle de Urigtigheder, han afleverede. Livsforsikringsagen­ terne er selvfølgelig ikke nogen Svøbe for Befolkningen, men tværtimod samfundsnyttige Borgere, og det er en Skandale, at Forsikringsforeningens Formand kan betegne dem paa den Maade! Homer vilde have sagt, at det høje Olymp skælvede. Det var jo aabent Oprør. Kun Bramsen selv tog det voldsomme Angreb med naturlig Værdighed. —Jeg staar ganske forsvarsløs, svarede han, da jeg somDirigent ikke vil kalde en Taler til Orden for min personlige Skyld. Jeg 9 2