ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

beklager mig ikke, men jeg haaber, at Direktør Gamborgs Ud­ talelser vil blive trykt, som de er faldne. Det viste sig alligevel bagefter, at Bramsen ikke kunde glemme den Krænkelse, der var tilføjet ham, og at hele Optrinet skulde faa vidtrækkende Følger. I de senere Aar havde Bramsens Ledelse af Forsikringsforeningen mere og mere faaet Præg af Enevælde; der skete intet, uden at Gehejmeetatsraaden gav sit Minde dertil. Og selvom man naturligvis blandt Medlemmerne var klar over, at ogsaa Bramsens tilsyneladende Alvidenhed havde sine Græn­ ser, bøjede man sig altid respektfuldt for hans Afgørelser. Forsik­ ringsforeningen var jo i Virkeligheden skabt af Bramsen, kommet til Verden som Pallas Athene af Zeus’s Pande og altid omfattet af ham med særlig Stolthed. Allerhøjest kunde man tillade sig et lille Augursmil, og det var simpelthen uhørt, at et Medlem af Foreningen, oven i Købet af Bestyrelsen, havde dristet sig til i en hel Forsamlings Paahør at retlede Formanden paa en saa ud­ æskende Maade. Det kunde derfor heller ikke undre nogen, at Bramsen i den nærmest følgende Tid foretrak at hylle sig i Util­ nærmelighedens Sky og at lade Foreningen skøtte sig selv. Da saaledes Gamborg, der aldrig tyngedes af nogen Autoritets- frygt, paa det kort efter afholdte Aarsmøde den 6. Februar 1913 ufortrødent stillede Forslag om en gennemgribende Revision af Lovene, herunder Oprettelse af Sektioner efter Brancher, holdt Bramsen sig tilbage. Ganske vist indvilgede han i sammen med den øvrige Bestyrelse at indtræde i det Udvalg, der blev nedsat paa Mødet til Udarbejdelse af et positivt Forslag, men han er­ klærede samtidig, at han indtil videre vilde overlade denne Sag til den øvrige Bestyrelse. Og han deltog da heller ikke i noget Udvalgsmøde, før der hen paa Efteraaret 1913 forelaa et fuldt færdigt Forslag til nye Love. Men ogsaa Foreningens almindelige Virksomhed kom til at 93