ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

Og lige saa selvfølgelig holdt Ludvig Bramsen paa, at Besty­ relsen maatte have Indseende med Redaktionen og bestemme Bladets Plan og Retning. løvrigt fremsattes under den fortsatte Diskussion Forslag om ogsaa at forhandle med et af de andre Fagblade om en eventuel Overdragelse til Forsikringsforeningen, og Mødet endte derfor med, at Bestyrelsen bemyndigedes til at supplere sig med 3 Medlemmer for derefter nærmere at forhandle med „Assurandøren“ og eventuelt andre Fagblade, saaledes at Resultatet sluttelig forelagdes Forsamlingen til Afgørelse. Besty­ relsen supplerede sig med Gamborg, Grosserer Max Levig og Grosserer Wm. Malling, men noget positivt kom der ikke ud af Sagen; dertil var Anskuelserne paa Forhaand altfor divergerende. Interessant var det imidlertid, at Bestyrelsen nu paa et enkelt Omraade var traadt i direkte Samarbejde med Oppositionen, repræsenteret ved Gamborg. Det blev Indledningen til, at Gam­ borg faa Maaneder senere fik fast Sæde i Bestyrelsen. Men der maatte ganske vist en Lovændring til, den første i Foreningens Historie. Med den rivende Udvikling, der havde fundet Sted in­ denfor Livs- og Ulykkesforsikringsbrancherne, var det efterhaan- den blevet den almindelige Opfattelse, at disse Brancher burde være repræsenterede i Bestyrelsen. Paa et Møde i Februar 1912 vedtoges derfor en Lovændring, hvorefter Bestyrelsen skulde be- staa af indtil 7 Medlemmer, og ved det paafølgende Valg af 2 nye Medlemmer valgtes da enstemmigt Gamborg og Werner. Det saa virkelig herefter ud til, at den gamle Tid sang paa sit sidste Vers. Endnu i September 1911 havde Forsikringsforeningen ved en storstilet Festmiddag hos Nimb fejret dens ypperste Re­ præsentant, Ludvig Bramsen, i Anledning af dennes 25 Aars Jubi­ læum som Direktør for Nye Danske. I Sang og Tale havde man hævet Jubilaren til Skyerne, og der var en Efterklang af Tonen fra Drejers Klub i en af Festsangenes Slutningslinier: Og skal vi 12* 9 i