ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

Det vil altsaa ses, at Forsikringsforeningen ved sin Indgriben havde reddet, hvad reddes kunde. Onde Tunger paastod ganske vist, at de Indrømmelser, de paagældende Ministerier havde gjort, fulgte af sig selv, og at Selskaberne ved eventuelt at gaa Rettens Vej kunde have opnaaet det samme. Men sligt lod sig jo bagefter ikke bevise. Den tredie Fase af Forsikringsforeningens Forhold til Skatte­ lovene tog sin Begyndelse, da Resultatet af Skatteligningen for det første Aar forelaa og de herværende udenlandske Selskaber fik at se, hvilke Skatter de skulde betale. Atter opløftedes et uhyre Jammerskrig, der med Transmission over Berlin, London og Stockholm vendte forstærket tilbage hertil i Form af indignerede Protester. Saaledes vedtog bl. a. den svenske Forsikringsforening i Oktober 1904 en højtidelig Resolution, hvori det svenske Uden­ rigsministerium opfordredes til ad diplomatisk Vej at søge tilveje­ bragt Ligestillethed i Henseende til Beskatning mellem danske og svenske i Danmark arbejdende Forsikringsselskaber. Men allerede en Maaned tidligere havde den danske Forsikringsforening paany taget Affære og til at begynde med indkaldt Repræsentanterne for de udenlandske Ziz^forsikringsselskaber til Møde. Resultatet af en fornyet Henvendelse til Indenrigsministeriet blev dog atter i første Omgang negativt, men Sagen fik ikke Lov at dø hen, og endelig i 1907 lykkedes det ved en Tilføjelse til Livsforsikrings­ loven at skabe Mulighed for ensartet Beskatning. Da havde imid­ lertid ca. Halvdelen af de udenlandske Livsforsikringsselskaber allerede opgivet deres Virksomhed her i Landet, først og frem­ mest som Følge af Livsforsikringslovens Fremkomst, men vel ogsaa i nogen Grad paa Grund af de stramme Skattebestemmelser. Ogsaa Repræsentanterne for de udenlandske i?rø72i/forsikrings- selskaber blev i Slutningen af 1904 indvarslet til Møde i Forsik­ ringsforeningen, idet der herskede Utilfredshed med, at Reassu­ 7 1