ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933
rancepræmierne ikke i alle Tilfælde maatte fradrages, da der jo derved skabtes en vis Ulighed mellem de udenlandske Selskaber indbyrdes. Finansministeriet stillede sig ligeledes denne Gang imødekommende overfor de fremførte Betragtninger, omend der skulde gaa baade Vinter og Vaar, før det fornødne ministerielle Cirkulære saa Dagens Lys. Naar Fritsche i Juli 1903 i retfærdig Harme over Medlemmernes Svigten med Hensyn til Brandforsikrings-Kongressen varslede Be styrelsens Afgang tre Maaneder senere, regnede han aabenbart ikke med, at Skattelovsagen vilde trække saa stærkt i Langdrag. For at kunne fuldføre Forhandlingerne med Ministerierne ind vilgede Bestyrelsen derfor senere i at blive siddende paa „den vaade Sky“ indtil Aarsmødet i Januar 1904. Men paa dette Møde maa der formentlig blandt Foreningens Medlemmer have hersket en særdeles angerfuld Stemning, thi fra alle Sider opsendtes Bøn ner til Bestyrelsen om fremdeles at blive siddende. Kun Lysalfen Bache, der forlængst havde genvundet sin frie Bevægelighed og som vel snarest formedelst de skumle Hensigter opfattedes som en Svartalf, flagrede rundt om Skyen og skød med Pile. Det var meget muligt, udtalte han saaledes, at Bestyrelsen vilde opnaa et Tillidsvotum, men alligevel var Majoriteten af Medlemmerne enige med ham i, at Foreningen i de senere Aar ikke havde virket paa tilfredsstillende Maade. Fritsche stemplede denne Udtalelse som en forgiftet Pil, og i det hele blev der den Aften fra Fritsches og hans Tilhængeres Side stødt godt i Basunerne. Et Forslag fra Clauson-Kaas om at indvælge Bache i Bestyrelsen hilstes med stor Munterhed. Man anerkendte vel Baches Sagkundskab, men han savnede Evner til at give Sammenkomsterne et fornøjeligt og livligt Præg. At tænke sig Bache som Medlem af Bestyrelsen var ganske umuligt! Mødet sluttede med, at Bestyrelsesvalget udsattes en Maaned,
72
Made with FlippingBook