ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

til Orde mod de vedtagne Skattelove. Men Lovene stod jo nu ikke til at ændre, og Bestræbelserne maatte derfor sættes ind paa at faa dem ført ud i Livet saa lempeligt som muligt. Det var her af Betydning, at mange Detailspørgsmaal udtrykkeligt var over­ ladt til Centraladministrationens Afgørelse, og et af Foreningen nedsat Udvalg — blandt hvis Medlemmer særlig maa nævnes nuværende Højesteretssagfører Fr. Winther — førte derefter i Løbet af Efteraaret en Række Forhandlinger med de paagældende Ministerier. Som Resultat af disse Forhandlinger kunde Bestyrelsen paa det følgende Aarsmøde proklamere en lille Sejr vedrørende §17, idet Indenrigsministeriet havde resolveret, at et Agentur, der hverken kunde udstede (og underskrive) Policer eller kvittere for Ind­ betalinger, ikke var et selvstændigt Agentur og altsaa heller ikke skattepligtigt. Derimod kunde Ministeriet ikke i Strid med Lovens klare Ord indrømme de udenlandske Selskaber nogen Lettelse med Hensyn til Beregningen af Nettoindtægten (§ 16, 3). I saa Hen­ seende havde Udvalget haft mere Held med sig hos Finansmini­ steriet. I Lov om Indkomstskat til Staten fandtes nemlig ingen Bestemmelse om, hvorvidt Reserverne skulde regnes med eller ikke, medens Spørgsmaalet om, hvorvidt der ved Opgørelsen af udenlandske Forsikringsselskabers skattepligtige Indkomst skulde tages Hensyn til Reassurancer, var overladt til Finansministeriets Afgørelse. Finansministeriet stod altsaa ganske frit og havde da tilladt, at de udenlandske Selskaber opførte Reserverne, hvad der jo som nævnt var af særlig Betydning for Livsforsikringsselska­ berne. Og hvad angik Reassurancen, var der blevet truffet den Ordning, at der paa Indtægtssiden kunde fradrages de Reassu­ rancepræmier, der var udbetalt til andre Selskaber her i Landet , og paa Udgiftssiden fradrages tilsvarende Tilskud fra Reassu- randører.

70