ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

de blot opkrævede Præmier, beskattes af deres Overskud, medens det paagældende Selskab selvfølgelig ikke vilde erholde nogen Godtgørelse for de Agenturer, der eventuelt havde givet Under­ skud. Medens de danske Selskaber skulde betale af deres Netto­ indtægt i Henhold til Kommunens Skatteprocent , dog ikke over 3 pCt., skulde de udenlandske Selskaber altid svare 3 pCt. af deres her i Landet opnaaede Nettoindtægt — en Forskel, der dog næppe i Praksis vilde komme til at spille nogen Rolle. Vigtigere var Bestemmelsen om, at det ved Opgørelsen af udenlandske Selska­ bers Nettoindtægt skulde iagttages, „at Indtægt af Renter af Reserver fra tidligere Aar og af Tilskud fra Reassurandører saavel som Udgifter af tilsvarende Beskaffenhed blive Beregningen uvedkommende“ (§ 16, 3). Det kan her parentetisk indskydes, at der i Lovteksten manglede et Komma mellem „Renter“ og „af“ , og at der heraf opstod en ny Kommastrid mellem Assurandørerne og det offentlige, hvor man dog til Slut enedes om at indsætte Kommaet paa dets paastaaede Plads. Den citerede Bestemmelse om, at Reserverne skulde holdes uden for Opgørelsen, havde naturligvis mindre Interesse for de udenlandske Brandforsikringsselskaber, men en desto større for Livsforsikringsselskaberne, og navnlig for de ældre af disse,' der havde opsamlet en forholdsvis betydelig Præmiereserve for deres danske Forsikringsbestand. Da der for de danske Livsforsikrings­ selskaber ikke fandtes nogen tilsvarende Bestemmelse, betød det, at de udenlandske Selskaber skattemæssigt set blev behandlet adskilligt daarligere end de danske. At ogsaa Indtægter og Ud­ gifter vedrørende Reassurance skulde holdes uden for Opgørelsen for de udenlandske, men ikke for de danske Selskabers Vedkom­ mende, var ligeledes en Torn i Øjet paa de førstnævnte. Paa det omtalte Møde i Juli 1903 kom der en voldsom Harme 69