ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

indkaldt til Møde paa et saa usædvanligt Tidspunkt som 13. Juli, var det dog ikke blot for at give dem Meddelelse herom. Der var en mere vægtig Aarsag. Livets Alvor havde banket paa Forsik­ ringsforeningens Port. Og det var denne Gang ikke Bache, der kom for at aflevere et eller andet Forslag. Det var de nye Skatte­ love af 15. Maj 1903, der bankede paa. Forsikringsforeningens Forhold til Skattelovene falder i tre Fa­ ser. Første Fase omfatter det Tidsrum, hvor Lovforslagene be­ handledes paa Rigsdagen, og karakteriseres ved absolut Uvirk­ somhed fra Foreningens Side. Det var Fritsches Opfattelse, at om Foreningen „end 10 Gange havde staaet paa Hovedet og havde skrevet de allerskønneste og mest overbevisende Henven­ delser til Rigsdag og Regering, saa vilde det ikke have forandret en Haarsbred“ . Men iøvrigt satte man indenfor Bestyrelsen sin Lid til Bramsen-Zeus, der i sin Egenskab af Politiker naturligvis ikke vilde glemme Forsikringsfolket. Og endelig mente man endnu blot tre Maaneder før Lovenes Vedtagelse, at de i al Fald ikke vilde blive vedtaget i 1903. Anden Fase indledes, da Forslagene ophøjes til Lov, og staar i Begyndelsen i Panikens Tegn. Thi det viste sig, at Aktieselska­ ber, og altsaa ogsaa Forsikringsaktieselskaber, mod al Retfærdig­ hed var inddragne under Beskatningen, og at Reglerne herom for Forsikringsselskabernes Vedkommende tilmed vrimlede af „Uhyrligheder“ . Og navnlig forfærdedes man over den nye Lov om Skat til Kommunerne og ganske særligt over de Regler, der vedrørte de udenlandske Forsikringsselskaber. I § 17 hed det saaledes, at for udenlandske Forsikringsselskaber betragtedes ethvert Agentur som selvstændigt, skattepligtigt Sel­ skab, forsaavidt det var bemyndiget til at afslutte Retshandler ' eller modtage Betaling af skyldige Beløb. Herefter skulde altsaa alle et udenlandsk Selskabs Agenturer rundt om i Landet, naar 68