ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

missionen, hvilket ogsaa viste sig at faa stor praktisk Betydning. Nedsættelsen af denne Lovkomité — og tilsvarende Komiteer i Norge, Sverige og Finland — fandt Sted i Henhold til Aftale mellem de forskellige Forsikringsforeninger, og vi føres herved over til, hvad der var Grund Nr. 2 til særligt at nævne Professor Stangs Foredrag i Forsikringsforeningen, nemlig at dette Foredrag var et af de første Udslag af et i 1918 mellem de skandinaviske Forsikringsforeninger indledet Samarbejde, der bl. a. netop gik ud paa indbyrdes Udveksling af Foredragsholdere. En nærmere Omtale af dette skandinaviske Samarbejde maa dog forbeholdes det følgende Kapitel. Ogsaa Spørgsmaalet om en almindelig Tilsynslov — et Spørgs- maal, der jo næsten kan fejre 50 Aars Jubilæum sammen med Forsikringsforeningen — blev paany rejst i Sommeren 1919, idet Handelsministeriet anmodede Foreningen om at udarbejde det første Udkast til en Forsikringslov, der skulde forelægges i den følgende Rigsdagssamling. Den i Krigsaarene etablerede intime Forbindelse mellem Handelsministeriet og Forsikringsforeningen var altsaa endnu ikke kølnet trods Assurandør-Societetets Frem­ komst, og Foreningens Bestyrelse nedsatte straks et Udvalg, be- staaende af Formanden og de fem Gruppeformænd til at tage sig af Sagen. Alligevel synes det, som om Forbindelsen denne Gang kun har været af ren platonisk Art, og i al Fald kom Rigsdagen ikke til at staa Fadder til nogen Tilsynslov i Samlingen 1919/20. Fra Indenrigsministeriet forelaa der, ligeledes i Sommeren 1919, en Henvendelse til Foreningen om at indstille to Med­ lemmer til det Nævn, der i Henhold til en netop vedtagen Æn­ dring af Ulykkesforsikringsloven skulde oprettes for at afgøre, om de af de anerkendte Ulykkesforsikringsselskaber foretagne Præ­ mieforhøjelser var større, end hvad der svarede til den ved Loven foraarsagede Udgiftsstigning for Selskaberne. Bestyrelsen ind- 19* 147