ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

(Professor Harald Westergaard), om Forsikring eller Forsørgelse (Landstingsmand K .K . Steincke), om Arvelighedsforskning (Pro7 fessor W. Johannsen) og om Udkastet til Lov om Forsikrings­ aftaler (Professor Fr. Stang, Oslo). At et saadant Firkløver af de ypperste indenfor hver sit Omraade beredvilligt stillede sig til Foreningens Raadighed som Foredragsholdere, kunde den nye Hovedbestyrelse formentlig tage som et Vidnesbyrd om, at For­ eningens Saga ikke var helt ude. Der er iøvrigt dobbelt Grund til her at fremhæve det sidst­ nævnte Foredrag. For det første, fordi vi derved faar Lejlighed til kort at omtale Foreningens Forhold til Forsikringsaftaleloven. Allerede i Juni 1917 havde Bestyrelsen rettet en skriftlig Anmod­ ning til Justitsministeriet om at blive hørt, naar der skulde vælges Medlemmer til Forsikringsaftalelov-Kommissionen, og senere havde Chr. Magnussen ved personlig Henvendelse i Ministeriet bragt Sagen i Erindring. Justitsministeriet opfordrede da ogsaa i Oktober 1918 Forsikringsforeningen til at udpege de tre af den paatænkte Kommissions fire (senere fem) Medlemmer, og Besty­ relsen valgte dernæst N. H. Bache, C. A. Iversen og Jens Pedersen til at indtræde i Kommissionen. Denne nedsattes ved kgl. Reso­ lution af 6. Februar 1919 og traadte straks i Samarbejde med de tilsvarende Kommissioner fra Norge, Sverige og Finland. Fra norsk Side forelaa i Forvejen et af Professor Fr. Stang udarbejdet Udkast, der kom til at danne Grundlaget for Kommissionens Virksomhed. Efter Afholdelsen af en Række Møder afgav Kom­ missionerne Betænkning i 1925, og det endelige Resultat af dette langvarige og omfattende Arbejde blev for Danmarks Vedkom­ mende som bekendt Lov om Forsikringsaftaler af 15. April 1930. Iøvrigt havde Forsikringsforeningen i 1919 under Hensyn til hele Sagens Betydning nedsat en saakaldt Lovkomité, bestaaende af 9 Medlemmer, med den Opgave at staa til Raadighed for Kom- 146

Made with