ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

imellem om, at et Skisma indenfor Foreningen ikke vilde kunne undgaas. At man ved en selskabelig Sammenkomst i Marts 1918 (til Fordel for Understøttelsesselskabet) opførte Gustav Wieds „Skærmydsler“ , kunde se ud som et lille å propos. Det havde dog sikkert været endnu bedre, om man havde spillet Strindbergs „Tordenluft“ . I Løbet af 1918 trak Skyerne mere og mere sammen. Det bidrog naturligvis ikke til at rense Luften, at der i enkelte Assu­ rancefirmaer opstod Lønuroligheder, og at der fra Funktionær­ side rettedes Henvendelse til Centralorganisationen for Handels- og Kontormedhjælpere. Og i Slutningen af 1918 kom Torden­ skraldet. Paa et Møde den 25. November stiftedes Assurandør- Societetet som en Sammenslutning af Direktører og Generalagen­ ter med det Formaal at virke for størst muligt Samarbejde imel­ lem Medlemmerne til Varetagelse af fælles Interesser. Ledelsen var lagt i Hænderne paa en Komité, bestaaende af 13 Medlem­ mer. Konferensraad Falbe Hansen havde givet Tilsagn om fore­ løbig at fungere som Formand. Til Næstformand var valgt Direktør Eigil Bramsen, medens Højesteretssagfører jV. H. Bache blev Komiteens juridiske Konsulent. Af Komiteens Medlemmer var iøvrigt ikke mindre end 5 (Eigil Bramsen, B. Dreyer, Max Lester-Levig, William Malling og L. P. Nielsen) i Forvejen Med­ lemmer af Forsikringsforeningens Bestyrelse, ligesom Foreningens Sekretær ogsaa blev Sekretær i den nye Organisation. Det sidste var et eklatant Vidnesbyrd om den Tillid, Steenholt allerede paa det Tidspunkt nød indenfor Forsikringsverdenen, og somjo senere skulde antage saa omfattende Former, at kun et Polyfoto paa henved en Snes Billeder nu vilde være i Stand til at gengive Generalsekretæren i alle hans forskellige Inkarnationer. Et Tordenskrald kommer jo sjældent alene, og snart ymtedes der om, at ogsaa de overordnede Funktionærer (Underdirektører,

1 18