ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933
Prokurister o. s. v.), der til en vis Grad følte sig brøstholdne ved at være udelukkede fra at blive Medlemmer af Assurandør- Societetet, omgikkedes med Planer om at stifte deres egen Orga nisation. Disse Planer virkeliggjordes den 5. August 1919, da Dansk Forsikrings Samfund blev stiftet. Dets Formaal er at fremme det kollegiale Forhold mellem Medlemmerne, at fremme og hævde den forsikringstekniske Uddannelse og at virke for et Sam arbejde med Standsfæller i Udlandet. Endelig mente man indenfor en vis Kreds af Foreningens Be styrelse, at de underordnede Funktionærer vilde følge efter og nu gøre Alvor af den jakobinsk farvede Sammenslutning, der afvær gedes i 1916. Under disse Forhold kunde man med Rette rejse Spørgsmaalet om, hvad der skulde blive af Forsikringsforeningen. De Medlemmer af Hovedbestyrelsen, der ikke havde Sæde i Assurandør-Societetets Komité (Magnussen, Lønborg, Gamborg, Vilh. Nielsen, Martens og Østergaard) havde foreløbig erklæret at ville trække sig tilbage paa Aarsmødet i April 1919, og der kunde naturligvis slet ikke være Tale om at afholde den sædvan lige Foraarsfest. Paa et Hovedbestyrelsesmøde i Februar 1919 gjorde Chr. Magnussen nærmere Rede for de forskellige Muligheder, der kunde tænkes med Hensyn til Foreningens Fremtid. Og først og fremmest nævnede han den alvorligste af dem alle : Foreningens Ophævelse!
Made with FlippingBook