FørJegBlevLøjtnant

H 5

denne Virtuos uden at benytte sig af klown- agtige Skaberier.*) Var Frydendahl morsom paa Scenen, var han ikke mindre underholdende uden for denne ; og jeg kan takke ham for mangen en Oplys­ ning, navnlig om Teatret, hvor han var Instruk­ tør. I denne Stilling udrettede han dog neppe stort, da de mange berømmelige ikke gave Rollerne anderledes, end de selv vilde. — Aldrig har jeg set gamle Rosenkilde, uden i ham at anerkende Mesteren. Men hvorledes gengældte han mig? Den eneste Gang vi mødtes paa neutral Grund, var i Nyborg hos Schierns, hvor vi sloges paa Stylter. Dér var jeg Mesteren, men det kunde han hverken unde eller tilgive mig, og jeg tror, at han hellere havde ladet sig agterudsejle i Komediespil end paa Stylter. Det Liv og det Lune, hvormed Rosenkilde spillede, tog aldrig af. Det tog til. Begyndte han for mange Aar siden med at give Trop som lystig, endte han paa sine gamle Dage med ikke alene at gøre Trop overgiven, men

*) Nu vilde jeg maaske dømme anderledes. 8*