FørJegBlevLøjtnant

ii4 Desto værre blev det en Afskedshilsen. Dødssyg kørtes den fejrede Kunstner hjem for aldrig mere at betræde Scenen. Da Winsløv, der havde spillet Zierlich i Aprilsnarrene paa den ham ejendommelige Maade, var død, og Phister overtog Rollen, var man forarget over, at han formastede sig der­ til ; men det gik og brillant. Naar Frydendahl, denne fint anlagte, og i sit Væsen fornemme Mand, spillede Komedie, syntes det at være et Galanteri, han viste Pub­ likum, der paa sin Side med ærbødig Tak og under stadig Latter modtog, hvad han gav til bedste. Det var med Frydendahl som med en af vore nuværende Skuespillere •, han kunde ikke løfte en Haand uden at alle lo. Men gav Frydendahl Winther i «Et Æventyr i Rosen­ borghave» og kom ind med en Rose i Munden, slap man ikke med at le. I det Nu, Winther viste sig, udbrød, som om en Mine var sprun­ gen, en jublende Skoggerlatter, og alle reves med som af en Stormvind. Det var næsten mere end mange kunde døje, og ikke faa maatte holde sig for Maven, saaledes virkede