FørJegBlevLøjtnant

1 16

saa ustyrlig, at jeg har set det stakkels Menneske, som aldrig fik Examen — Trop naturligvis — op ad Prosceniet paa Vejen til den Kongelige Loge for at fange en Flue, der skulde agere Dyret i «Recensenten.» Som Ryge kunde Rosenkilde spille helt forskelligartede Roller, og han var lige ufor­ lignelig som den flabede, uvorne Skoledreng Plans Mortensen og som den gamle Michel Perrin med den evigunge, rene Barnesjæl. M-en har jeg talt saaledes om disse Herrer i Aandens Rige, hvorledes skal jeg da finde de rette Ord, naar jeg tillader mig at gøre Bemærkninger om Fruerne Heiberg og N ielsen? Begge disse Damer havde naaet Kunstens Toppunkt; og dog er jeg nær ved at tro, at, ihvor højt de stode paa Scenen, glimrede de om muligt endnu mere uden for denne, og da navnlig i Hjemmet. Den Aandens og Hjærtets Dannelse, de besade, gjorde, at enhver Rolle i deres Hæn­ der kom til sin fulde Ret og slog an baade paa Hjærte og Forstand. Det var et uerstatteligt Tab, da Døden tog Fru Nielsen, og Fru Heiberg forlod Teatret.