FinsenInstitutet

i sit Motiv, finder det øvede dermatologiske Øje de karakteristiske Symptomer ved et Udslet og fastholder dem overfor de mindre væsentlige. Den, der f. Eks. staar overfor et Scabiesudslet, vil næppe i første Række basere sin Diagnose paa en minutiøs Betragtning af alle Enkelthederne. »Ele­ menterne« ved denne Sygdom er jo for Størstedelen kun banale Kradsnings- mærker, som først ved deres typiske Lokalisation til Haandled, Axiller, Um- bilicus og Genitalia giver det karakteristiske Billede. Vi »stiliserer« i Virkelig­ heden Udslettet til et Billede, hvor Detaillen, det enkelte Kradsningsmærke, er underordnet i Opfattelsen, Lokalisationen af Detaillerne — »Kompositionen« i Billedet om man vil — det afgørende. Først efter denne Stiliseringsproces, der er det første Skridt paa Vejen, følger den minutiøse Undersøgelse af De­ taillerne, specielt Paavisningen af Fnatgange og Fnatmide, som endelig be­ kræfter Diagnosen. En tilsvarende Betydning af »Stiliseringen« for Diagnosen kan paavises ved mange andre Hudsygdomme. En Zoster diagnosticeres saaledes ikke paa Ud­ seendet af den enkelte Blære, men først og fremmest paa den karakteristiske halvsidige, segmentære Lokalisation. Psoriasis diagnosticeres ogsaa mindre paa det enkelte Elements Udseende end paa de bløde, bueformede Konturer, det tykke Skællag og den karakteristiske højrøde Farve, der præger Udslettet som Helhed. Ved de gummøse Saar og de knudeformede Syfilider er det mindre det enkelte Saar eller den enkelte Knude, der er karakteristiske, men i første Række den typiske Gruppering. Hver eneste Hudsygdom har i Virkeligheden visse, særlig karakteristiske Træk, som det øvede Øje fremdrager og fremhæver mellem en Mængde andre, mindre karakteristiske Symptomer, der maaske ogsaa kan findes ved andre Sygdomme. Det er indlysende, at denne »Stiliseringsproces«, denne »Forenk­ ling af Motivet«, hvorved man søger at gribe det væsentlige og holde det di­ straherende uvæsentlige ude, maa have betydelig diagnostisk Værd i adskillige Tilfælde. Jeg tænker her særlig paa atypiske, f. Eks. ved irriterende Behandling forandrede Udslet. Den, der her i det brogede Virvar af forskellige Elementer kan finde de mest karakteristiske og for Diagnosen afgørende Træk ved en »kunstnerisk« Iagttagelse, og som saaledes formaar at opdage det oprindelige Udslets »Idé«, vil diagnostisk have større Chancer end den, for hvem de enkelte Led i Mangfoldigheden alle trænger sig lige stærkt paa i Opfattelsen. Hvilke Karaktertræk er nu de dominerende ved de forskellige Hudsygdomme, og hvilke er det, som man særlig benytter sig af ved den omtalte »Stiliserings­ proces« ? Lokalisationsejendommeligheder er sikkert et af de vigtigste Forhold. Jeg har allerede nævnt Zoster og Scabies som meget typiske Eksempler paa Udslet, hvor den karakteristiske Lokalisation spiller en overvejende Rolle for Diagnosen.

377