FinsenInstitutet

MEDDE L E L S E R AF T I D L I G E R E MEDA R B E J D E R E VED F I N S E N I N S T I T U T E T

Klinisk Blik og kunstnerisk Blik ved Diagnosen af Hudsygdomme

A f Professor H. Haxthausen

»NATUREN er Guds Kunst« siger den gamle engelske Filosof Sir Thomas Brown. Denne Sætning udtrykker den uomtvistelige Sandhed, at alt det, vi kalder Kunst, indeholder Elementer af Naturen, ja vel til syvende og sidst udspringer af Naturen selv med dens Mangfoldighed af Former, Farver og Rytmer, opfattet og gengivet med en Kunstners Sind. Kunst har til alle Tider svinget mellem to Yderpoler: Til den ene Side den realistiske Gengivelse af Motivet, der nærmer sig Fotografiet, til den anden Side Ornamentiken, der betegner en yderliggaaende Forenkling af dette. Mellem disse to Yderpunkter findes det brede Omraade, hvor Kunstneren i større eller mindre Grad »stiliserer« Motivet, d. v. s. fremhæver visse karakteristiske Træk i dette paa Bekostning af de for ham mindre væsentlige. Han opnaar derved at gengive Motivet saaledes, at Betragteren af det færdige Kunstværk nu faar et andet — ofte mere indholdsrigt og undertiden mere afklaret — Indtryk, end han vilde have faaet ved selv at betragte det oprindelige Motiv i Naturen. En Kunstner finder saa at sige Idéen i Motivet og formaar gennem sit Talent og sin kunstneriske Bearbejdelse at aabenbare denne ogsaa for almindelige dødelige. Den Maade, paa hvilken en Dermatolog betragter et Udslet, kan i mange Henseender sammenlignes med den, en Maler anvender overfor et Motiv i Naturen. Naar man holder sig alene til Betragtningen af Udslettet og ser bort fra de øvrige kliniske og laboratoriemæssige Undersøgelser, der selvfølgelig ogsaa indgaar som væsentlige Led i den dermatologiske Diagnostik, er det i Virkeligheden de samme Problemer, vi stilles overfor som Maleren. Et Udslet er ikke andet end et særligt »Motiv«, en enkelt af Naturens mange Foreteelser, hvor Form, Farve, Udbredning og Gruppering af de enkelte Elementer er de Faktorer, som Øjet skal opfatte og Tanken samle til et afklaret Billede. Der er ingen Tvivl om, at en »kunstnerisk« Opfattelse af disse Faktorer og deres indbyrdes Sammenspil meget ofte indgaar i vor Diagnostik, omend maaske oftest ubevidst. Ligesom Maleren finder og fremhæver de karakteristiske Træk

376

Made with