FinsenInstitutet

aarstid frem til den typiske tilstand med fortykket hud, ledsvulst af inter- phalangealled, stivhed og' smerter, hvilket atter foraarsager, at diagnosen poly- arthritis chr. p. p. hyppigt heftes paa disse ptt. Lidelsen rammer unge eller dog yngre individer. Hypertensions- og arteriosclerosegruppen kan paa basis af Keith’s undersøgel­ ser inddeles i 4 stadier: 1) benigne (-f- symptomer)

2) moderat forhøjet blodtryk (-=- væsentlige symptomer) 3) kendeligt forhøjet Blodtryk med kendelig arterisclerose og begyndende vasospasmer. 4) maligne tilfælde med stærk hyptertension og veludtalte kar­ forandringer.

De symptomer, der oftest frembyder sig her, er paa underextremiteterne i form af claudicatio intermittens, kuldefølelse, natlige kramper — kort sagt hele det billede vi møder hos arteriosclerotikeren. Mærkværdigt ofte for en saadan universel lidelse er symptomerne ensidige, eller dog langt overvejende ensidige paa en enkelt extremitet i hvertfald til at begynde med. Localiserede spastiske forandringer af karrene i en overextremitet kan hid­ røre fra cervicalribben og maa, selv 0111 therapien er chirurgisk, indgaa i ens overvejelser, saa meget mere, som diagnosen jo vil blive en skænket ved x-foto. Spastiske kartilfælde som følge af traumer (localt) er beskrevet af Morton og Scott og skyldes efter disses undersøgelser locale intimalæsioner. Fænomenet er især kendt fra nittearbejde og arbejde med pneumatiske cementbor, hvor man kan møde fuldstændige Raynaud-lignende tilfælde. Endelig har Riesman beskrevet en række tilfælde af ganske kortvarige spa­ stiske karkriser i extremiteterne ledsaget af krampagtige smerter. Disse tilfælde maa antagelig være analoge med de fra cerebrum’s kar kendte tilfælde, hvor man kan iagttage momentane svimmelhedstil fælde eller abscenser samt amau- roser, dersom retinas kar rammes. Ved autopsi af ptt., som har frembudt disse symptomer, findes sædvanligvis kun lette kar forandringer, hvorfor disse kar­ kriser næppe er arteriosclerotisk betingede. Blandt de lidelser, der almindeligvis er blevet antaget for at have deres aarsag i en perifer vasodilatation, fylder de som akrocyanose og perniose be­ nævnte talmæssigt mest. Som relativt benigne lidelser er det kun et faatal ptt., som søger lægehjælp herfor, og disse tilstande er da ogsaa i det hele taget daarligt udforskede. Erben fremkom i 1918 med nogle resultater af kapillærmikroskopi paa saa­ danne ptt., og han havde hos flere fundet de subpapillære veneplexer dilaterede.

324