FinsenInstitutet

de tilførende arterioler kontraherede, hvorfor det egentlig er ukorrekt at nævne en saadan tilstand blandt kardilatationer uden kommentarer, idet der maa skel­ nes mellem denne form for akrocyanose og den som erythrocyanose beskrevne, hvor den arterielle del af kapillærnettet er dilateret, thi selvom symptomerne for pt. synes meget ens (kuldefølelse, misfarvning), er der en afgørende for­ skel paa disse 2 tilstande, ligesom therapien er ganske forskellig, hvilket skal blive nærmere belyst siden. Erythromelalgien er først beskrevet af Weir-Mitchell i 1872. Den viser sig hyppigst hos mænd omkring 50 aar, kendetegnes ved heftige dobbeltsidige brændende smerter i benene, særligt fødderne, som under anfald bliver livligt røde og varme. Anfald udløses af varme, og hvis man lader pt. sidde paa en sengekant med benene frit hængende; antagelig fordi huden herved udspiles ved den øgede blodfylde, hvilket kan udløse anfald. Polyglobulien er som medicinsk sygdom velkendt og karakteristisk, og det skal blot her nævnes, at den rødlig-cyanotiske »karsprængte« teint ifølge Brown og Griffin antages at bero paa en dilatation af hudens kapillærnet, en secundær forandring som følge af det store pres disse kar maa bære paa grund af blodets store viscositet. Dette er dog kun acceptabelt for de dele af organismen, hvor arterio-venøse anastomoser ikke findes. De arterio-venøse anastomoser’s anatomiske forhold er beskrevet allerede i slutningen af forrige aarhundrede, men er næppe tilfredsstillende kortlagt endnu. De physiologiske forhold er først beskrevet i nyere tid blandt andet af Vanggaard herhjemme. Ved locale dilatationer i de a-v. anastomoser (glomus- tumores) kan der opstaa tilfælde af ret intense brændende smerter svarende til netop de omraader, hvor a-v. anastomoser forefindes. Baade kulde og varme kan udløse tilfælde, hvor man ligefrem kan iagttage blaa-sorte farvede pletter, tydeligst under neglene. Da disse elementer er kraftigt enerverede, forstaar man efter Vanggaards undersøgelser af de a-v. anastomosers funktioner meget vel, at temperaturforandringer kan udløse disse smerteanfald.

B ehandlingsmethoder.

Behandlingen af perifere karlidelser er foruden den chirurgiske (sym- pathectomi, ganglionectomi, embolectomi og amputation), som iøvrigt ikke skal omtales nøjere her, en kombineret medicinsk-fysiurgisk. Diætetisk har man ikke store muligheder udover et almindeligt skaanende regime, hvori indgaar det erfaringsmæssige gavnlige raad at indskrænke tobaksforbruget, hvilket i hvert

325