FinsenInstitutet

Til yderligere adskillelse tjener de perifere arteriers rigiditet ved arterio- sclerosen, hvilket svækker pulsamplituden, hvad sjældent er tilfældet ved thromboangiiten. Ved embolier ser man en pludselig indtræden af alle symptomer, meget hef­ tige smerter paa et localiseret parti, og da de næsten altid rammer ældre men­ nesker med hjertelidelser, skulde denne diagnose ikke volde større vanskelig­ heder. Ved Mb. Raynaud er alderen nærmest som ved thromboangiiten, men den aldeles overvejende forekomst hos kvinder er alene en stor hjælp, og endvidere er kulde (vintersygdom) en saa dominerende udløsende factor, at man næsten ikke kan forvexle diagnoserne her. Endelig er overextremiteterne hyppigst an­ grebet og localisationen typisk symmetrisk, hvilket bliver særlig slaaende ved de ikke usædvanlige, men heldigvis oftest kun overfladiske gangræner af yder- phalanx. Som en overvejende arteriole-kapillærlidelse er pulsation af a. radialis sjæl­ dent paavirket. Acute arteriiter ses især ved infection med hæmolytiske streptococer og led­ sages hyppigt af pludseligt optrædende petecchier. Perhrteriitis nodosa er beskrevet 1866 af Kussmaul og Maier. Den er ret sjælden, rammer smaa og mellemstore arterier (især adventitia) og ledsages af langvarig feber, leucocytose og eosinophili. Perifere arteriiter ved diabetes og lues forekommer, men kan næppe volde differentialdiagnostiske vanskelig­ heder. Ved infectioner ses endvidere thromboser, som oftest i de store arterier. Er udviklingen langsom, kan collateraler muligvis klare blodforsyningen til de perifere afsnit, men ved rapid udvikling kan der opstaa gangræner, som dog ved rekanalisering kan svinde. Arterio-venøse fistler i de perifere kar skyldes oftest traumer (skudsaar) og har som saadan overvejende chirurgisk interesse. Smaa congenite a-v. fistler forekommer undertiden multiple, men giver i reglen ikke gener. Blandt de spastiske karsygdomme er Mb. Raynaud saa langt den vigtigste. De væsentligste diagnostiske kriterier er nævnt foran som differentialdiagno- sticum overfor thromboangiitis obl. Der maa dog yderligere nævnes, at man saavel klinisk som physiologisk kan skelne mellem 3 stadier: 1. stadium, som er betinget af arteriole og kapillærspasmer; her er huden bleg og kølig. I 2. stadium og især i 3. faar man imidlertid en kapillærdilatation og hermed rødlig-cyanotisk hudfarve. Sclerodcrma forekommer saavel universelt som localt. Begyndelsen er sni­ gende — ligner Mb. Raynaud en del — men gaar dog som regel i løbet af et 21* 323