FinsenInstitutet

hjertelidelse? diabetes? lues? tidligere phlebitis. Perifere glandler? kulde- eller varmefølelse (saavel pt.s angivelse som undersøgerens indtryk) oedem tobaksforbrug. Saa omhyggelig man end gør sin anamnese og obj. undersøgelse, vil man dog ofte vakle mellem 2 eller flere differentialdiagnoser, og ved gennemgangen af litteraturen vil man da ogsaa hurtigt se, at ved saa godt som hver af disse syg­ domme nævnes een eller flere af de andre som differentialdiagnose, men da blot det at placere sygdomme nogenlunde præcis indenfor de større grupper kan være af therapeutisk betydning, saaledes som det skal beskrives siden, kan det maaske være tilladeligt kort at opridse hovedtrækkene i de mest almindelige af disse sygdomme, uden at dette dog maa betragtes som noget forsøg paa et slags lærebogskapitel. Trophiske forandringer (herunder ogsaa af negle) bør lede tanken i retning af gruppen 1: de obliterende karsygdomme. Thromboangutis obliterans er først beskrevet som sygdomsenhed af v. Wini- warter (1879) under navnet endarteriitis obl., men efter at Buerger (1908) beskrev et sygdomsbillede, som ingenlunde adskiller sig i noget væsentligt fra Winiwarters sygdom, under navnet thromboangiitis obliterans, er dette navn blevet det mest anvendte, om man da ikke ligefrem vil anvende nomenklaturen Buerger-Winiwarters sygdom. Den kan optræde saavel i over- som i under- extremiteterne enten samtidig eller dog hyppigst et af stederne (og da oftest i underextremiteterne). Den begynder snigende med kuldefornemmelser, senere smerter ved gang og kan, om d$n skrider helt frem, ende med permanente smerter af ofte voldsom art. Huden frembyder i nogenlunde udtalte tilfælde landkortagtige, røde zoner afvexlende med hvide, ischæmiske zoner særligt svarende til plantæ. Eleveres extremiteten, bliver den bleg, undertiden cyanotisk. Der optræder smaa ulcera med slet helingstendens, ofte ses smaagangræner, som dog ikke breder sig voldsomt, og det er da heller ikke alene gangrænerne, men lige saa meget de ofte ulidelige, til morphinisme disponerende smerter, der betinger de — i hvertfald tidligere — ret hyppige høje amputationer. Lidelsen ses ganske overvejende hos mænd under 50 aar, hvilket maa bruges som differentialdiagnosticum overfor arteriosclerose. Endvidere viser x-foto sjældent kalkaflejringer i de store kar, som staar i noget rimeligt forhold til symptomerne. Tidligere phlebiter er hyppige i anamnesen og kan maaske forklare, at oedemer optræder og kan medindgaa blandt de factorer, hvorpaa man maa bygge sin diagnose op.

322