FinsenInstitutet

fremkalde Sten. Hvis dette var Tilfældet, maatte Sten i Urinvejene ogsaa forekomme hos Patienter med Bløddelstuberculose. Hvis man ønsker en Forklaring paa, hvorfor Sten i Urinvejene netop dannes hos Patienter med Led- og Knoglesygdomme, er yderligere Undersøgelser nød­ vendige. En Undersøgelse af, hvorvidt Stenene fremkommer under bestemte Perioder i Led- og Knoglesygdommenes Udvikling, kunde muligvis lede paa Sporet. Det kunde f. ex. tænkes, at de første Stenkerner dannedes i Perioder, hvor en Destruction af Knoglevæv fandt Sted. 40 af de 41 Stenpatienter led af infectiøse Arthriter eller Ostiter, der paa eet eller andet Tidspunkt var ledsaget af Destruction af Knoglevæv: 38 af Led- og Knogletuberculose og 2 af Coxitis Osteomyelitica. En Patient led af Spon- dylarthritis anchylopoetica. (De to Tilfælde af Coxitis Osteomyelitica medregnes i det følgende i Gruppen Led- og Knogletuberculose, idet de kun ved Ætiologien adskiller sig fra disse). Fraregnes de to Patienter, hos hvem der fandtes Infec- tionssten og Patienten med Spondylarthritis, resterer der 38 Patienter med Led- og Knogletuberculose (eller Coxitis Osteomyelitica) og Stendannelse i uinficeret Urin. I 20 af disse 38 Tilfælde fandtes ved spontan Stenafgang i Tilslutning til en af de første Ureterkoliker eller ved Røntgenundersøgelse kort efter første Stensymptom smaa Konkrementer (under Ærtstørrelse — de fleste hirsekorn- store eller mindre). I 13 Tilfælde var de eneste Konkrementsymptomer een eller flere typiske Ureterkoliker ledsaget af Hæmaturi. Det er rimeligt at antage, at det ogsaa i disse Tilfælde har drejet sig om Smaakonkrementer, der har unclgaaet Op­ mærksomheden. I 3 Tilfælde konstateredes ca. nødkernestore Sten henholdsvis 3, 4V2 og 36 Maaneder efter de første Stensymptomer og i 1 Tilfælde en dueægstor Blære­ sten uden sikre forudgaaende kliniske Symptomer. I 33 a f 38 Tilfælde var de første Stensymptomer altsaa sikkert eller næsten sikkert Udtryk for Tilstedeværelsen af ganske smaa Sten — i yderligere 4 T il­ fælde kan Stenene ikke have været store ved første Stensymptom (mindre end Nødkerne). Det er derfor rimeligt at antage, at Stendannelsens første Begyn­ delse i det langt overvejende Antal af disse Tilfælde > ikke kan have ligget længere Tid før Tidspunktet for første Stensymptom. Undersøger man nu Relationen mellem Tidspunktet for disse første Sten­ symptomer — d. v. s. det omtrentlige Tidspunkt for Stendannelsens Begyndelse — og de Perioder i Knoglesygdommen, hvor Knogledestruction finder Sted, naar man følgende Resultat: Hos 15 Patienter fremkom første Stensymptom i den Periode, hvor fremad­ skridende Knogledestruction røntgenologisk kunde paavises.

270