EventyrUdlandet_1905

256 andre Ord en Slags elegante Bondefangere, som møder med fine Navne og fine Visitkort, for at faa de Fremmede, snart til at tage Aktier i et eller andet glimrende „Foretagende“, eller i Mangel deraf til at tage et eller andet ældre Pigebarn, naar blot hendes Frøkorn er forgyldte. Det var den Slags Folk, som den nævnte Fa­ milie var kommen i Kast med, og i Via Babuino holdt de „Salon“, hvor Grever, Baroner og Vi- comter fik Champagne og nye Kort, medens Kunstnerne maatte nøjes med at spille en Whist med de gamle til en Slurk sur Albanovin. Familiens Skæbne og tidligere Forhold var imidlertid ikke uden en vis romantisk Interesse. Husherren, som bar den ikke ringe Titel af Overkrigskommissær, havde i sine unge Dage ført Kunstnerliv, spillet paa Fløjte, og bar i den Anledning endnu en skæv Mund og et Par po- madiserede Tindingekrøller, som han omhyggelig snoede i Mangel af Knebelsbart, hvorpaa han gjorde nogle strygende Bevægelser med sine Fingre, omtrent som naar en Flue pudser sine Forben for Støv. Ved sit smægtende Fløjtespil havde han i sine unge Dage bedaaret sin nu aldrende Frue i den Grad, at hun lod sig bortføre — nogle siger endog paa Strikkestige — til stor Harme for