EventyrUdlandet_1905

255 des svundne Dage tilbage, — for os Yngre var han kun en tarvelig gammel Mand, der havde mistet sin Stemme. Saaledes gaar det maaske ogsaa med disse Blade, de vil kun tilfulde for- staas af dem, som paa den Tid har tilbragt en Vinter i Rom. Til Slutning maa jeg omtale en dansk Familie, der ydede os alle, men navnlig Kunstnerne usige­ lig Moro i Retning af det komiske. Ved sin Fremtræden og hele Holdning mindede den i høj Grad om „Familien Dodd paa Udenlands­ rejse“, men bestod kun af tre Personer, som for Resten ikke dannede nogen Treenighed; thi de var for det meste uenige i alt og om alt, og kun enige i ét, nemlig at faa den noget overmodne Datter gift med en Corsini Spada eller Torlonia. Dette var imidlertid langt vanskeligere end man skulde tro; thi den virkelige Adel i Rom holder sine G ræ n ser strengt, hvorimod der gives en anden quasi Adel, som ikke ejer andet end mugne Vaabenskjolde og et Navn, der er saa gammelt, at de fleste har glemt det. Saadanne Individer, som Romerne har givet Navn af „Ho telbaroner“, findes i ikke ringe Mængde, og deres Opgave er paa en eller anden Maade at komme til Penge ved Hjælp af rige Rejsende, som de faar viklet i deres Garn. De er med