EventyrUdlandet_1905

257 hendes Fader, som forlangte en passende Titel til den, som han skulde give sin Datter. Saa avanceredes der fra Fløjtespiller til Krigsraad; men da dette ikke tilfredsstillede den forbitrede Fader, naaede man til Krigskommissær, og var endelig en Dag saa lykkelig at kunne føje et „O v e r“ til bemeldte Titel. Fruen havde muligvis væ ret smuk i sine unge Dage; men nu var Forgyldningen gaaet af St. Gjertrud, og al det svundne erstattedes ved et kunstigt Toilette, hvori hun var en Mester, og ved festlige Lejligheder kronedes hendes Hoved med en mægtig Turban, hvis ægte Strudsfjer var mange Penge værd. Naar hun mødte i For­ eningen med denne Prydelse, foer der en Gysen gennem os alle, og vi forstod tilfulde det høje Maal, hvortil hun sigtede. Saa foer det en Dag som en Løbeild gennem Rom, at Frøkenen var bleven forlovet med en italiensk Vicomte, som ejede et Gods i Sabiner- bjergene, var i Slægt med Colonnaerne og i Besiddelse af Forfædre, der havde drukket Dus med Godfred af Bouillon paa Vejen til det hel­ lige Land. Men ak! Glæden varede kun kort; thi da jeg meddelte Bravo Nyheden, foer han op af Stolen med et Ryk og raabte: „Ach, ach, Gut Zatan! den Kerl han har jo Vilh. B ergsøe: Eventyr i Udlandet. 17