EventyrUdlandet_1905

248 til Del, og talte man venlig til ham, blev han en ganske anden. Je g mindedes tidt Begyndelsen til et af hans Digte: „Et venligt Ord, et venligt Ord, hvor gør det Hjertet godt“, og da vi efterhaanden mere og mere forstod hinanden, søgte jeg efter Evne at gøre ham Opholdet i Rom saa behageligt som muligt; men det lykkedes mig kun til Dels, thi ofte kunde jeg ikke med min bedste Vilje stille ham tilfreds, og han trak sig overhovedet mere og mere tilbage fra sine Landsmænd. I For­ eningen kom han kun om Formiddagen for at læse de danske Aviser, og de glade Aftener i Osterierne kendte han saa godt som ikke. Saa besluttede jeg da at lave en Osteriaften hos ham selv. Je g gjorde et stort Indkøb af forskellige Spisevarer, og med en mægtig Fias- cone af den ædleste Frascativin paa Hovedet, vandrede jeg op i hans lille Lejlighed, hvor jeg blev modtaget med et Udbrud af Forundring. Saa dækkede hans Hustru Bord efter romersk Skik, Frascativinen perlede i Glassene og til Slutning sang vi Bellmann’ske Sange. Det var ikke, hvad man kalder nogen musikalsk Nydelse; men den Aften foldede Arentzen sig ud som en Jerichorose, og jeg tror, at det var en af de bedste han tilbragte i Rom.