EventyrUdlandet_1905

245 enkelt hjem. „Men han skal ikke dø i Synden,“ forsikrede de. Da de den næste Dag traf Goldschmidt og spurgte ham, hvorfor han ikke var kommet til­ bage, svarede han uden mindste Forvirring : „ T i l b a g e ! Selskabet var jo gaaet, da vi kom .“ „Nej, vi stod og ventede over tre Kvarter,“ raabte en af de gamle Damer, jeg kan endnu mæ rke det i mine Ben .“ „Det forstaar jeg aldeles ikke,“ svarede Gold­ schmidt med et galant Buk. „Der hvor vi gik ud, var der virkelig ganske tomt.“ „Men hvor blev da Faklerne a f ? “ raabte en anden. „Ja, dem havde Kustoden glemt; men jeg fandt alligevel to, som lyste for mig hele Vejen,“ og Goldschmidt sa a’ paa den gamle Dame med et saa sarkastisk Blik, at hun slog Øjnene ned. „Ser D e ,“ fortsatte han, „det hænder under­ tiden efter et gammelt, romersk Sagn, at Kolos- seet vender sig ved Midnat, og det maa vist­ nok være sket den Aften, ellers forstaar jeg slet ikke hvorfor, at jeg ikke fandt Selskabet.“ Med denne Forklaring maatte de gamle Da­ mer lade sig nøje; men fra den Aften blev det et Slagord, naar der var noget i Vejen: „Ja, det er blot Kolosseet, der har vendt sig !“

k I